Det er snart jul, og dermed viser dansk tv naturligvis også Alene Hjemme. Hvorfor skulle det være anderledes? Traditioner er til for at blive, men skulle du alligevel have brug for bare en smule fornyelse, så redder Disney+ dig. De lader nemlig et barn (ja, endnu et) i stikken op til den stundende højtid. Denne gang et barn, som minder mere om en lidt rundere udgave af Harry Potter, men med lige så stor opfindsomhed ud i home protection modern warfare som Kevin McAllister.
Apropos McAllister, så er der blot en enkelt reference til de gamle film. Nemlig den at Kevins irriterende storebror er blevet politimand og som negligerer en henvendelse om indbrud. Heldigvis for det, for ellers havde Max Mercer nok ikke behøvet at forberede en forsvarsplan med alt fra billardkugler til smør. Indbrudstyvene denne gang er lige så tumpede som tidligere. Dog er der denne gang tale om et mindrebemidlet ægtepar, som vil have deres ”stjålne” og meget værdifulde dukke tilbage.
Selve omdrejningspunktet for at sætte endnu en ”Home Alone”-film op er tyndt som det papir, det måtte være skrevet på. Der går dog også ret lang tid, førend Max havner i beskyttelse af hjemmet, som jo er det primære varemærke for franchisen, som nu er nået op på seks film. Archie Yates er faktisk en charmerende størrelse i rollen som Max, selvom han ikke når Macauley Culkin til sokkeholderne, men det komiske talent besidder han til fulde. Det kom allerede til udtryk i den roste ”JoJo Rabbit”, hvor han spillede den kiksede Yorki. Yates er blot 12 år, men virker meget mere moden, uden at han forekommer alderssvarende fejlcastet. Der er flere sjove optrin i filmen, hvis man ikke tager den, for mere end den er. På sin vis unødvendig og omvendt et ok bud på underholdning for hele familien.
Iscenesættelsen er godt nok overdimensioneret, og fatteevne og goofyness blandt alle aktører er henholdsvis omkring laveste og højeste fællesnævner. Men det lader at alle er med på den præmis, og så lader man det være sådan som publikum og accepterer termerne. Man vil til hver en tid foretrække de gamle film – 1 og 2 – men med Home Sweet Home Alone”, så er der flere momenter, hvor filmen legaliserer sig selv. Det i sig selv er en præstation. Jeg giver 4 stjerner for den gode stemnings skyld. Både filmens og julens...