Skriv en kommentar
Livsglæden i dokumentarens hovedaktør Hatidzes øjne er i starten ikke til at tage fejl af. Til trods for en sengeliggende, gammel mor, som hun tager sig af imens hun avler bier, synger hun muntert for moderen imens hun serverer bananer og vandmeloner i små stykker til hende så hun kan tykke det. Man fornemmer en stor respekt i dokumentaren fra Hatidzes side overfor bierne, hun tager aldrig mere end hun har brug for og sørger for ikke at skade biboet.
Dagene går med indkøbsture til Skopje, hvor honningen også bliver solgt, så Hatidze og hendes mor kan tjene til dagen og vejen, og med skiftevis samtaler og skænderier med sin mor. En dag kommer der nogle nye naboer, som Hatidze tager imod med åbne arme - en familie med syv børn, larmende maskiner og et dusin kvæg. Forholdet bliver dog gradvist mere anstrengt da familiens overhoved, faderen, kommer i karambolage med Hatidze om hvordan biavlingen skal foregå.
"Honningland" er en fængslende og bevægende dokumentar med et emne der bliver fremstillet allegorisk i form af biavling. Klimaforandringerne påvirker alle, også biernes cyklus og de avlere som de brødføder. Slår høsten af honning fejl, så mister Hatidze og co. deres eneste indtægtskilde. Nogle gange er dokumentaren så autentisk, at man formentlig vil stille spørgsmålet om den er iscenesat sådan - jeg tror det personligt ikke.
De vidunderligt smukke billeder, og det intime nærvær der præsenteres i dokumentaren efterlader en i en tilstand af vitale oplysninger om den slags samfund der ofte bliver glemt i snakken om klimakrisen.
