Hotel Europa foregår på 100-årsdagen for drabet på ærkehertug Franz Ferdinand, en begivenhed, som var med til at starte 1. Verdenskrig. På denne dag får Hotel Europa i Sarajevo besøg af en stor delegation af EU-historiske begivenhed. Det hele går dog ikke helt så smurt som hotelejeren gerne vil have det, da medarbejderne planlægger en strejke bag kulisserne pga. manglende løn. Spændingen stiger jo længere vi kommer hen på aftenen, og til sidst bliver trykket for meget. Det hele eksploderer i et stort, ideologisk kaos.
En film til dem der kender historien.
De mange historier vi skal følge er alle meget spændende og fungerer godt i flæng med hinanden. Filmen bliver båret flot frem af et meget velfungerende manuskript og et super godt flow. Vi klipper altid videre i historien på præcis det tidspunkt vi som publikum gerne vil videre i filmen, og det skaber en utrolig sikkerhed. Vi føler os med andre ord i sikre hænder i denne kaotiske historie. Det er dejligt, at vi ikke skal dvæle ved de store politiske diskussioner alt for længe ad gangen, som, selvom de er spændende nok, godt kan virke søvndyssende. Især på os danskere, der måske ikke er helt med på de politiske og historiske tangenter i balkanområdet. Her kommer vi til filmens eneste problematik: Du skal kende din historie for at nyde filmen fuldt ud. Hvis man ikke kender til opløsningen af Jugoslavien, den efterfølgende krig og belejringen af Sarajevo i 90’erne, og hvis man ikke kender så meget til de efterfølgende demografiske problemer Bosnien-Hercegovina har haft mellem kroatere, bosniere og tyrkere, så er man lidt på bar bund. Man vil stadig blive underholdt, da dette ikke er filmens eneste tema, men man vil nok have svært ved at fange det store perspektiv.
Den sprængfarlige bombe bag den flotte facade.
Når nu filmen er på et sprog man ikke kender, kan det være svært at vurdere skuespillet, men overordnet set virkede det upåklageligt. Izudin Barjovć er intimiderende som den kyniske hotelejer Omer, Vedrana Seksan oser af karisma som TV-værten Vedrana og Snežana Marković (der i øvrigt næsten er en tro kopi af Angelina Jolie) er fantastisk som karrierekvinden Lamija. De bliver alle ført smukt igennem filmen af det førnævnte velfungerende manuskript, men også de smukke billeder. Cinematografien er god, og kameraarbejdet er i det hele taget noget at lægge mærke til. Hotellets geografi bliver brugt rigtig godt, b.la. med nogle meget stilfulde one-takes igennem forskellige rum og etager, hvor vi virkelig kan fornemme hvilken sprængfarlig bombe der lurer bag den flotte facade.
Du skal ikke lade dig narre af Hotel Europa. Godt nok er det en film om politiske og demografiske problemstillinger i Bosnien-Hercegovina, men det er også en film om så meget andet. Det er en film om konsekvenserne ved magtmisbrug og det at bære nag. Her, 23 år efter konflikten, er der stadig et had mellem kroatere og bosniere, skønt der er fred i hverdagen. Det skaber et samfund hvor der altid ligger og dulmer noget under overfladen, og det er også den følelse man har, når man ser Hotel Europa.