Skriv en kommentar
Plottet i ”House Of 1000 Corpses” føles som noget, man har set før: Fire teenagere, to par, kører aftenen før Halloween rundt på nogle meget øde, mørke veje og mangler benzin. De kører ind til Captain Spauldings benzintank, som også er et ”Museum of Monsters and Madmen”, som inkluderer en form for spøgelsestog, ”The Murder Ride”. Her kan man lære om forskellige massemordere og galninge. Især den ene af drengene, Bill, bliver meget fascineret af den lokale psykopat, Dr. Satan, som udførte primitive hjerneoperationer på de andre indlagte på det sindssygehospital, hvor han selv var spærret inde. Med operationerne ville han kreere en race af overmennesker! Dr. Satan blev hængt for sine gerninger, men liget forsvandt sporløst efter henrettelsen… Bill får overtalt de tre andre til at køre ud til træet, hvor Dr. Satan blev hængt. Det er meget mørkt, og det regner, da de fire fortsætter turen…
“House Of 1000 Corpses” er bygget over et klassisk horrorfilmsskellet, og hvis man kender til genren, bliver man ikke overrasket af handlingen undervejs. Filmen er forudsigelig, men den fortæller sin historie på en temmelig uhyggelig måde. Persongalleriet er fyldt med bizarre typer som Captain Spaulding, som er hillbilly-tankpasser i klovnekostume, den smukke og farlige sexkilling Baby samt toppsykopaten Otis. Der er selvfølgelig også den lidt komiske bedstefar Grampa Hugo og krøblingen Tiny. Sygelige typer? Det tror jeg vist! Effekterne er også i orden; der er ikke noget, der ser ud som papmaché eller trylledej. Og musikken har Rob Zombie hovedsagligt selv stået for, og den er fed.
Hvis man går ind og ser filmen for det, den er, bliver man ikke skuffet. Man får halvanden times sindssygt mareridtsagtigt vrangbillede af alt pænt, ordentligt og rigtigt. Man kan se genren som en samfundskritik på samme måde, som man indenfor Heavy Metal-genren (som Rob Zombie også er en del af) dyrker det grimme, beskidte og politisk ukorrekte for at være i opposition til det etablerede system. Se filmen, hvis du er fan af horrorgenren eller er nysgerrig efter at finde ud af, hvad det egentligt handler om. Filmen er en glimrende repræsentant for genren.
