Skriv en kommentar
"How To Lose Friends" burde have været meget mere end den er. Filmen startede som et ret lille projekt, men efter at rising star Simon Pegg tog hovedrollen fuldte en stjerneparade af navne som bla andet Jeff Bridges og Megan Fox.
Hvad præcis disse skuespillere har set i manuskriptet vides ikke, men filmen er utrolig klichefyldt og forholdsvis middelmådig. Kun i få øjeblikke formår Simon Pegg at løfte filmen over minimum, men hen mod slutningen går det for alvor galt, da det hele ender som en romantisk komedie. Alt i alt en skuffelse, og Pegg har ikke lavet nogle for alvor gode film uden Edgar Wright.
Sidney Young(Simon Pegg) har altid været besat af stjerner og berømmelse. Lige siden han har været lille har han drømt det magiske sted hvor alle skuespillerne bor, et sted han kalder Shangri-La. Mange år senere er Sidney ikke nået meget længere.
Han driver en lille tabloid avis i London, der ingen anderkendelse får(dog meget logisk da avisen består af Sidney og ubetalte hjælpere, en der kun er der fordi de kan låne hans kopimaskine). En dag vender Sidneys held dog. Clayton Harding(Jeff Bridges) senior editor for Sharpes Magazine, ringer og tilbyder Sidney et job som skribent i New York. Hvorfor vides ikke, og hvordan Clayton overhoved har hørt om Sidney er ikke til at vide. Sidney sætter kursen mod USA, men finder dog hurtigt ud af at man gør tingene
lidt anderledes i Amerika. Den engelske presse er kendt for dens hårdhed mens den amerikanske presse spiller bold med de forskellige kendte, så længe begge får noget ud af det. På Sharpes møder Sidney Alison Olsen(Kristen Dunst), en ung skribent der tilsyndeladende hader alt ved Sidney fra første øjeblik. Desuden møder han også Sophie Maes(Megan Fox), en Paris Hilton agtig kendis, og hendes publicist Eleanor Johnson(Gillian Anderson), som alle journalister må igennem for at få et interview med stjernen. Sidney må nu falde til ellers bliver han fyret, men hvordan kommer han til at interviewe de kendte, uden at det bliver på deres premisser?
Sidney laver mange ting der får ham til at fremstå som en idiot, deraf filmens titel og bedste perioder, men filmen vil være meget mere. Den vil gerne være en kommentar på vores kendis styret verden, og samtidig en slags sød romantisk komedie. Både manuskript og instruktion er rodet, og det er tydeligt at ingen af dem har styr på de mange forskellige temaer og personer i filmen. Som nævnt tidligere formår Pegg at løfte den ellers middelmåde forestilling i perioder, og i de perioder hvor Kirsten Dunst hader ham, er filmen rigtig sjov. Mange af rollerne er dog ikke specielt veludviklede, og selv om det er godt fundet på at se Megan Fox, paraodiere sig selv, er rollen flad og overfladisk, i perioder hvor den ikke skal være det. Bridges og Anderson gør det udemærket uden at imponere. Hen mod slutningen bliver det for alvor skidt, og alle de ting som filmen trods alt prøvede at sige, bliver smidt ud af vinduet og erstattet med en slutning der kunne være stjålet fra "You Got Mail".
"How to Lose Friends" havde meget potentiale, og med den cast som filmen har, burde man kunne forvente mere. Filmens største fejl må tilskrives filmens instruktør Robert Weide og Manuskript forfatter Peter Straughan, der ikke har kunne formå at give Toby Youngs bog den behandling den fortjener.
Som Simon Pegg fan, vil denne anmelder se alt hvad denne skuespiller deltager i, men han skal til at passe på. Han er afgjort det bedste i en film som denne, men hvis han fortsætter i middelmådige projekter som dette, kan hans Hollywood karriere hurtigt være overstået. Alt i alt har filmen sjove perioder, der desværre bliver hurtigt glemt, takket være et rodet manuskript, der ikke gør skuespillerne nogle tjenester.
