Skriv en kommentar
Rasmus er en meget flink, og temmelig kikset, fyr, som virkelig har noget af et problem med at sige nej. Han er kæreste med børnebogsforfatteren Bolette spillet af Hella Joof.
Bolette er den tjekkede type – designertøj, laber lejlighed og designmøbler – som skåret ud af Alt for Damerne og Bo Bedre. Hun er dominerende, humørsyg, og helt vildt klar til at få børn med Rasmus, som jo har meget svært ved at sige nej, selvom han ikke føler sig særlig klar.
Jack Høst, spillet af Niels Olsen, er en udbrændt 80’er ”punker-poet”, som drikker guldøl i spandevis og som konstant render rundt med uundværlige følgesvend, Kamæleonen Kamma, på skulderen. Han forsøger at skrive en ny omgang "langhåret" lyrik og vil have Rasmus til at godkende en 40 sider lang, laset og plettet, bunke papirer, fordi han har brug for et forskud – til nogle flere guldøl. Både Rasmus og Jack tror meget på projektet, der dog ikke tegner til at give noget på bundlinien andet end underskud.
Forlaget bliver solgt til et svensk selskab og får derfor en ny, profitmaksimerende chef, Staffan, spillet af Philip Zandén. Rasmus bliver sat af Jacks bog og skal i stedet, meget mod sin vilje, lancere en dansk version af en tysk bog med samlejeanvisninger. Ifølge Staffan skal det være sexet, sjovt og salgbart. Det skal være ”monster", som han ynder at sige.
Staffan vil have Jack fyret, men det har Rasmus godt nok svært ved at acceptere, for Jack er samtidig hans ældste ven – og i øvrigt Bolettes eks-kæreste.
Hun var godt nok groupie for hele hans punkband tilbage i 80’erne, men det har altid været ham hun var forelsket i, men på grund af hans udsvævende liv er hans spermtal ikke godt nok til at få børn, derfor skal det gå ud over Rasmus.
En dag bliver Kamma syg af for meget guldøl og Rasmus er nødt til at smutte fra endnu en sex-akt med Bolette, som har ægløsning, for at haste med Jack og Kamma til dyre-skadestuen. Her møder Rasmus, for anden gang, sin tidligere chefs datter Emilie, spillet af Anette Støvelbæk, der arbejder midlertidigt på dyrehospitalet.
Hun er netop kommet hjem fra Australien, hvor hun har forladt sin mand.
Mødet med Emilie får på mange måder Rasmus til at vågne af sin ”flinkheds-døs” og lytte til sine egne behov og følelser.
Han inviterer hende med op i containeren, som er et sted han har sine ting opmagasineret, også nogle af Jacks gamle bøger. Der sidder de så og taler, mens Emilie får sig en joint, da Bolette pludselig træder ind – og så er fanden jo løs i Laksegade.
Jack er så ved at ”himle” da han til et pressemøde blander lidt finsprit i sin drink, og først dér går det for alvor op for Bolette, at det jo er ham hun i virkeligheden elsker – og hans spermtal er åbenbart blevet bedre... !
Mon ikke også at Emilie og Rasmus ender med at få hinanden? Selvom hun jo er gravid med den mand hun forlod i Australien
Skuespillernes præstationer er ikke hverken til en Bodil eller en Robert, men man kan jo ikke spille bedre end materialet lægger op til. Hella Joof er for en gangs skyld kun moderat morsom, Thomas Bo Larsen spiller da udmærket som ”bløddyret” Rasmus men er også kun moderat sjov. Niels Olsen er tilpas frastødende som afdanket punkfilosof, der drikker finsprit og ”hvadsomhelst”. Birthe Neumann rammer sin rolle fint mens Jesper Klein spiller sin rolle så godt som det nu er muligt med sådan en rolle.
Bedst spiller i virkeligheden Kamma og Philip Zandén som hhv. kamæleon og svensk ”monster”chef – en vaskeægte Karl Smart, som må have gået på de ”rigtige” kurser, men det er egentlig den eneste rolle der holder.
Hvad Anette Støvelbæk angår – tjaeh... hun er enormt sød men dette er helt klart ikke hendes bedste rolle! John Hahn-Petersens spiller, som altid, godt i rollen som Bjerre, forlagschefen der sælger sit livsværk til svenskerne.
Peter Bays spillefilmsdebut, er i bund og grund en temmelig banal film uden nogen egentlig handling, og den handling der er, er en rodet masse af skæve indfald. Det kan godt være at det er en komedie, men den er altså ikke særlig morsom.
Er du til plathed udover alle grænser, så må dette bestemt være filmen for dig.
Ekstramateriale:
Udover de sædvanlige teasere og trailere, kan man opleve Niels Olsen, Anette Støvelbæk og Philip Zandén sige filmens titel 10 gange hver?? En lille gæsteoptræden af Nikolaj Coster-Waldau - uvidst af hvilken grund!
Næh, så er den lille "Hvem Hvad Hvor"-featurette, mere interessant, her introducerer skuespillerne deres respektive karakterer på en ret underholdende måde.
DVD'en giver desuden mulighed for at se en række still-billeder fra produktionen og for at lytte uforstyrret til fire af numrene fra filmens soundtrack: Søren Poppes "Jeg kan ikke sige nej", Hummingheads ft. Sisse Selina "Days in November" samt James Bjørnholdts "Jeg er nu" og "Nogen har puttet noget i min søvn".
Jeg giver 3 stjerner for ekstramaterialet, det kunne have scoret højere, hvis det ikke lige havde været for de mange gange skuespillerne gentog titlen i et væk - skulle det for eksempel forestille at være sjovt?
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
