Han kiggede bare lige væk i et sekund, og så var datteren forsvundet. Politimanden Danny Rourke er plaget af skyldfølelse, da han var på legepladsen med datteren, da hun blev kidnappet. Selvom gerningsmanden siden blev fundet, så har denne ingen hukommelse om forbrydelsen. Gerningsmanden blev nemlig hypnotiseret til at udføre ugerningen.
Hjernen bag hele konspirationen er Lev Dellrayne, som er en mesterlig hypnotisør. Som en anden “Joker” spankulerer han rundt og sørger for at tilrane sig magt og penge. Forholdsvis upåvirket, for han kan altid tryllebinde folk omkring ham til at gøre, som han siger. Danny Rourke finder mulige beviser på, at datteren stadig er i live og at Dellrayne er nøglen til det hele. Da Dellrayne fornemmer, at han er jaget, så er han ikke sen til at få rollerne byttet om. Snart står Dellrayne bag nogle hypnotiseringer, som får ordensmagten til at jage Rourke.
Ben Affleck spiller Rourke, mens William Fichtner endnu en gang tager sig af skurkerollen. Sidstnævnte er tæt på at være den perfekte bad guy, for ingen kan som Fichtner se så følelseskold og skruppelløs ud. Til gengæld er Ben Affleck ikke længere den perfekte helt. Det bliver lidt tamt og prætentiøst i længden, hvilket er en skam, for opskriften er ellers meget interessant. Actiondelen bliver også en del udvandet efterhånden som præmissen folder sig ud, og man kan være i tvivl, om man er vidne til en slags reserve-“Tenet” eller kopi-”Inception”. Det er tilladt at være lidt skuffet, når man nu ved, at det er den normalt mesterlige Robert Rodriguez, som sidder bag kameraet og giver ordrer.
Den halvanden time lange thriller bliver med tiden noget tynd, og ligner et produkt, der glider Rodriguez af hånde. “Hypnotic” har sine momenter, men som genrefilm spyttes disse produktioner ud på alverdens streamingtjenester. Ofte i værre tilstand, men en gang imellem også langt bedre. Der skal virkelig noget til at skille sig ud, og der er "Hypnotic" ikke sin opgave voksen. Jeg kan selv på en tirsdag ikke svinge mig op på mere end 3 stjerner.