Skriv en kommentar
I, Tonya bygger på den sande historie om den amerikanske kunstskøjteløber, Tonya Harding, som var den første amerikanske kvinde til at lave et triple axel spring. På trods af Hardings stjernestatus er hun i dag bedst kendt for at være involveret i en af sportshistoriens største skandaler, nemlig overfaldet på hendes største konkurrent, Nancy Kerrigan. Et overfald, der den dag i dag stadig hersker tvivl om, Tonya kendte til, men som alligevel udelukkede Harding for livstid fra det amerikanske Figure Skating Association og dermed kostede hende sin karriere.
Det er denne ubegribelige historie, som instruktør Craig Gillespie baserer sin film på. Filmen er bygget op som en slags dokumentar med interviews af sagens nøglepersoner spillet af et utroligt stærkt cast. Denne dokumentariske vinkel bliver suppleret med flashbacks til Tonyas opvækst og hele sagen om Kerrigan-overfaldet. Men selvom filmens præmis fremstår som den sande historie om Hardings liv og overfaldet på Kerrigan, så bliver den fortalt med en så høj grad af selvironi og sort-komik, at man som publikum stadig ikke er sikker på, hvad der rent faktisk skete og hvem der var involveret. Og det er en af filmens helt store forcer.
I hovedrollen som Tonya ses den altid skønne Margot Robbie, som fik sit store gennembrud i Martin Scorseses The Wolf of Wallstreet (2013), og som bl.a. også er kendt for film som Suicide Squad (2016) og The Legend of Tarzan (2016). Robbies Oscar-nomineret portrættering af Tonya Harding, en ung kvinde fra trænge kår med en streng mor og voldelig kæreste, der drømmer om at blive Amerikas største skøjteprinsesse, er helt exceptionel. Robbie bliver godt bakket op af et stjernecast bestående af bl.a. Sebastian Stan og Allison Janney, hvoraf sidstnævnte især leverer en imponerende præstation som Hardings hårde og åbenmundede mor, LaVona Golden. En præstation som også resulterede i en Golden Globe-statuette og en Oscar-nominering for bedste kvindelige birolle.
Et enkelt aber dabei i denne ellers fantastiske film er, at den skaber for meget sympati for Tonya. Jo, hun havde en hård opvækst og mødte modstand fra stort set alle i hendes liv, og selvfølgelig føler man også sympati med hende, men der er helt klart også nogle ugler i mosen i forhold til hendes involvering i sagen med Kerrigan. Kerrigan har også selv udtalt i et interview, at hun synes, filmens sympatiske tilgang til Harding overskygger selve overfaldet og det Kerrigan blev udsat for. Det ændrer dog ikke på, at I, Tonya er en vellavet, velspillet og i det hele taget en fantastisk film, som får de varmeste anbefalinger herfra.
