Skriv en kommentar
Forfatteren og produceren bag Borat (2006) og Brüno (2009) har sin instruktørdebut med denne romantiske komedie, hvor tanken er at se på, hvad der sker med to mennesker fra det punkt, hvor de romantiske komedier normalt slutter. Hvordan ser virkeligheden ud i ægteskabets første år?
For mange der er vilde med britiske komedier indgår Notting Hill (1999), Bridget Jones-filmene (2001 og 2004) og Love Actually (2003), ligesom undertegnet, som et af deres faste juleritualer. Når man så nærlæser at I Give It a Year var produceret af folkene bag Bridget Jones Diary og Love Actually, kunne det næsten ikke gå galt.
Men godt gik det i hvert fald ikke.
Josh (Rafe Spall) og Nat (Rose Byrne) mødes til en fest og forelsker sig hovedkulds i hinanden. De er overbevidste om, at de er de rette for hinanden. Men ved deres bryllup skinner det igennem, at de er de eneste som tror på, at deres forhold kommer til at holde. Nats søster Naomi (Minnie Driver) bekendtgør i kirken ”I give et a year” og hurtigt viser det sig at blive en selvopfyldende profeti. De når knap nok at sige ”I do” før de begynder at gå hinanden på nerverne, og ind i billedet kommer Joshs eks-kæreste Chloe (Anna Faris) og Nats charmerende amerikanske klient Guy (Simon Baker i The Mentalist).
Mindre Borat og mere Spike
Man kan elske britiske komedier for deres usentimentale tilgang og charmerende uperfekte karakterer. Karakterskildringerne er dog I Give It a Year´s helt store problem. Hele ’forelskelsesprocessen’ ser vi kun som et ultrakort sammenklip i starten af filmen, hvilket bevirker at vi ikke når at føle os tilknyttet til Nat og Josh, før de begynder at afsky hinanden. Det gør det simpelthen, at man føler sig som barnet i midten - hvem man skal holde med?
Lyspunktet i filmen er Minnie Driver i rollen som den kyniske søster. Hun er rent faktisk sjov, hvor resten af bipersonerne ikke fungerer rigtig godt. I Notting Hill er Spike (Hugh Grants roommate) det sjove kiksede input, der bløder romantikken op. I I Give It a Year er bipersonerne derimod irriterende og over-karikerede. Tanken om en parterapeut, der selv har et dybt dysfunktionelt forhold kunne sagtens fungere, men det bliver overgjort, da hun smadrer sin telefon foran sine klienter efter en samtale med hendes mand.
Josh’s best man er den upassende ven (Stephen Merchant), men også han bliver for ekstrem. Netop her skinner det igennem, at manden bag Sacha Baron Cohen, Dan Mazer, har instrueret I Give It a Year. Denne humor fungerer muligvis iført grøn ”badedragt” og ultrakorte gule lederhosen, men i disse rammer forbliver den malplaceret.
