Skriv en kommentar
Om Robert De Niro har en midtvejskrise eller blot synes, han er selv ret sjov. Ja, det kan man jo spørge sig selv om i filmen ”I krig med morfar”, hvor der bliver indført en mærkelig og unødvendig krig imellem en morfar og barnebarn.
Ed ( Robert De Niro) er for nylig blevet enke og har svært ved at fungere optimalt. Derfor inviterer hans datter, Sally ( Uma Thurman) han til at bo hos hendes familie. Der er bare et problem. Sønnen Peter (Oakes Fegley) skal forlade sit værelse, så morfar kan flytte ind. Dette bliver åbenbart starten på en infantil og unødvendig krig mellem morfar og barnebarn, som ellers har et tæt bånd.
Man kan ikke rigtigt bebrejde skuespillerne i filmen. De er blevet givet et underligt plot med akavet dialog, hvilket betyder at nogle af scenerne er decideret pinlige og mærkelige at sidde igennem. Det giver på ingen måde mening, at en 12-årig vil føre krig imod et familiemedlem. Og endnu mere mærkeligt, at morfaren ikke er moden nok til at stoppe det. Filmen er åbenbart baseret på en børnebog af Robert Kimmel Smith, som forhåbentligt er mere børnevenlig end denne film.
Robert De Niro og resten af holdet har dog nogle sjove og fine momenter. Især en famøs dogdeball scene mellem børn og ældre er meget underholdende. Også selvom scenen muligvis blev filmet med et stunthold er den et af højdepunkterne.
Resten af filmen ved ikke helt, hvad den vil. Har den noget dybere på hjertet omkring sorg og familie, eller vil den blot være ”sjov”? Der er nogle af disse momenter, men de er propfyldt med sentimentale, manipulerende amerikanske tårer.
”I Krig med morfar” er et håbløst og forgæves forsøg på en familiekomedie. Robert De Niro er dog sådan en rutineret skuespiller, så vi kan tillade ham at have et skud fordi her og nu.
