Af en eller anden grund er et bestemt interview med Ewan McGregor altid forblevet i min bevidsthed. Det stammer helt tilbage fra dengang han kastede sig ud i sit tredje eventyr med Danny Boyle og spillede overfor Cameron Diaz i A Life Less Ordinary. McGregor ytrede i interviewet en enorm skepsis overfor Diaz, fordi hun på det tidspunkt kun havde medvirket i The Mask overfor den i McGregors øjne imbecile Jim Carrey.
Det har taget over et årti for den skotske skuespiller at æde sine ord, men nu gør han det i stor stil ved ikke bare selv at spille overfor Carrey – men ved ligefrem at spille den amerikanske komikers homoseksuelle elsker. I Love You Phillip Morris er titlen på filmen som har været adskillige år om at nå det danske marked. For til trods for sine store stjerner i den opsigtsvækkende kærlighedshistorie, så var det homoseksuelle element, selvom det langt fra er det centrale i filmen, lige en tand for meget for det amerikanske publikum. Resultatet blev svage salgstal, der vanen tro medførte skepsis fra europæiske distributører.
Der er nu ikke noget at være bange for. Filmen er såmænd ganske underholdende. Det er den usandsynligt sande historie om svindleren Steven Russell, en tand for overspillet af Carrey, der en dag beslutter sig for at forlade kone, datter, job og hjemstavn for at kaste sig ud i det homoseksuelle liv i sus og dus han altid har drømt om. At han ikke vælger at finansiere sin ekstravagante livsstil med lovligt tilvejebragte midler medfører imidlertid hurtigt et ophold i fængsel – og det er her han møder sit livs kærlighed i den blåøjede Phillip Morris (McGregor).
Forfatter-duoen Glenn Ficarra og John Requa debuterer som instruktører og deres manglende erfaring er muligvis filmens største problem. For historien om Steven og hans livs udkårne vil på en eller anden måde for meget. Selvom det er en interessant detalje at spille på hvordan Steven kan være måde charmerende og særdeles usympatisk, så gør det også figuren svær at have med at gøre som tilskuer – særligt når han er vores hovedperson. Samtidig med at man ikke ved om man skal elske eller hade sin – i øvrigt utilregnelige – fortæller, så ved man heller ikke helt om filmen forsøger at være morsom, moraliserende, spændende eller følelsesbåret. Genreforvirring ligger i forlængelse og vi veksler mellem romantisk komedie, skæve indslag, svindler-kup, fængselsfilm og levnedskildring. Det er altsammen for meget og i stedet for en kontrolleret blanding af genrer og stemninger, så kastes vi rundt fra det ene til det andet, mens vi stille og roligt bliver totalt distanceret fra vores hovedperson og dermed historiens drama.
Selvom I Love You Phillip Morris har en del fantasifulde indslag, en morsom sammensætning af skuespillere og en interessant tilgang til sit kildemateriale, så er filmen en alt for rodet omgang til for alvor at holde sin tilskuer fast. Og det er ærgerligt, for det er skidespændende materiale. Selvom den langtfra er perfekt er filmen dog stadig værd at se – om ikke for sin spændende parring af d'herrer Carrey og McGregor, så i højere grad for sin umådeligt interessante, virkelige historie.
Scanbox.