I 1982 får André Bamberski på tragisk vis at vide, at hans datter er fundet død i hendes mors og stedfars, Dieter Krombach, hus. Skønt alle beviser peger på, at årsagen er en uskyldig ulykke, er Bamberski urokkeligt overbevist om, at der er tale om noget langt mere brutalt. Efter at André har læst obduktionen, som blev overværet af Krombach selv, finder han ud af at hans datter er blevet voldtaget og myrdet. Betynget af stor sorg og en søgen efter retfærdighed, går han straks i gang med en grundig efterforskning af sagen, da politiet og myndighederne synes at være magtesløse eller blot ligeglade. En sag, som peger i retningen af Dieter Krombach som den skyldige, og som der i sidste ende tog André Bamberski 30 år af hans liv at få afsluttet.
Baseret på virkelige hændelser
"I Min Datters Navn" tager et interessant kig på, hvordan almindelige mennesker reagerer i så ekstreme situationer. Alene det at filmen er baseret på virkelige hændelser gør, at den føles endnu mere mareridtsagtig og isnende ubehagelig. En almindelig og rolig far, der elsker sine børn, bliver stillet i en voldsom situation, da myndighederne ikke vil efterforske yderligere i hans datters død og derfor må han tage sagen i egne hænder. Det er et komplekst dilemma, der før har været belyst i en del film, men det er tema, der aldrig må glemmes.
En mindre voldelig "Prisoners"
I "Prisoners" (2013) af Denis Villeneuve spiller Hugh Jackman ligeledes en magtesløs og retfærdighedssøgende far, Keller Dover, hvis datter bliver kidnappet. Her er politiet også på bar bund og er nødsaget til at løslade den hovedmistænkte, da der ingen beviser er at finde. Hvorefter Keller tager loven i egen hånd, for at finde sin datter inden det er for sent. Hvor "Prisoners" er et langt mere voldeligt og barskt portræt af en desperat far, der vil gøre alt for at finde sin datter, går André Bamberski så langt han kan får at få ramt på den formodede gerningsmand, Krombach, ved at gå rettens vej. Men filmen, med Vincent Garenq's stilrene instruktion og sin deprimerende og mørke tone, minder meget om "Prisoners", og selvom Andrés datter er død og ikke kidnappet, stopper det ham ikke for at få Krombach dømt. Om det så tager 30 år.
Betagende, blændende og dybt rørende
Det er muligvis et portræt af en mands lange vej for at hævne sin datters død, men det er først og fremmest en hyldest til en fars udødelige kærlighed til sin datter. Dette bliver på smukkeste vis bragt til live igennem en betagende, blændende og dybt rørende præstation af Daniel Auteuil, der spiller André Bamberski. Det er en afdæmpet, men hårdtslående og til tider skræmmende realistisk fortolkning af Bamberski, som Auteuil leverer, og han er fuldt ud troværdig hele vejen igennem. Sebastian Koch (The Danish Girl) er skræmmende god som den forkastelige og usympatiske Krombach, der begik den forfærdelige forbrydelse.
Hårdtslående og rystende
"I Min Datters Navn" rammer de rigtige følelser, men den er samtidig ikke en decideret tåreperser. Det er tværtimod en hårdtslående og rystende film. Men også en virkelig god en af slagsen.