Ikke siden de stærkt underholdende ”Frækkere End Politiet Tillader”-film har Eddie Murphy haft et reelt biografhit. Han har talrige gange forsøgt sig i komedie universet, men også i så forskellige genrer som action, vampyrfilm og fængselsfilm har han slået sine folder, dog alle med et betydeligt komedisk tilsnit og alle særdeles pinlige.
I denne omgang er det så spionfilmen, der står for tur, og historien handler i al sin enkelhed om den amerikansk spion Alex (Owen Wilson), der må drage til Budapest for at opspore et hypermoderne atombombe-jagerfly, som er blevet stjålet fra de russiske våbenlagre af den gemene våbenhandler Gundars (Malcolm McDowell). Som dække beslutter den amerikanske regering – i filmens lidt fjollede univers – at bruge den groft selvglade, excentriske og selviscenesættende mesterbokser Kelly ”K.O.” Robinson (Eddie Murphy), der skal til Budapest for at forsvare sin verdensmestertitel. Det umage par må nu forsøge at arbejde sammen, men det er jo svært med en spion, der hverken er respekteret af sine arbejdsgivere eller kollegaer, og som i øvrigt er stærkt forelsket i en af sine kvindelige spionkollegaer, Rachel (smækre Famke Jannsen). Og bokseren Kelly Robinson vil mest af alt bare have at alt skal køre efter hans og kun hans hoved. Som det obligatorisk hører sig til i denne type film fører det da også til en række uforudsete, besynderlige og småspøjse episoder for vores to helte.
Ja, en historie som vi har hørt den utallige gange før: Det umage makkerpar som skal igennem en hulens masse før de endelig finder sammen i et eller andet form for venskab. ”I Spy” er en traditionel actionkomedie i samme stil som Rush Hour-filmene, de to Shanghai-film og utallige andre af disse ”makkerpar”-film som Hollywood i de seneste cirka 10 år har spyttet ud på samlebånd – og ikke altid med lige stor held. Med ”I Spy” skraber man virkelig bunden, og man undrer sig ikke over hvorfor den herhjemme er kommet direkte på video. Der er meget få sjove scener i løbet af den halvanden time lange film, og dem som er der, er egentlig ikke særlig sjove. Selvom man måske godt kan klukke en smule i skægget, når Murphy fyrer op for de selvglade og excentriske udskejelser. Selv den ellers så solide komedieskuespiller Owen Wilson er overraskende umorsom i denne film – men når manuskriptet ikke er til det, er det selvfølgelig også lidt svært. Owen Wilson har man set i flere af de seneste års amerikanske komedier, hvor han har gjort det betydeligt bedre end han gør det her. Specielt i den fremragende ”The Royal Tenenbaums”, som han også skrev sammen med vennen instruktør Wes Anderson. Hvis man da skulle finde en god grund til at se denne film, må det være den sprøde Famke Janssen, som man i øjeblikket også kan nyde i ”X-Men 2”. Hun fremviser måske ikke stor skuespilkunst, men køn og sexy er hun jo.
I øvrigt er actionsekvenserne ikke imponerende. Flere steder er det særdeles tydeligt at computeren har været i brug. Endda ved simple eksplosioner, så det ligner et eller andet fra starten af 70’erne – fra en billig b-film vel at mærke.
”I Spy” er endnu én i rækken af skuffelser fra Eddie Murphys side. Dog er det, det bedste jeg har set fra Eddie Murphy i meget lang tid, men det siger selvfølgelig heller ikke så meget efter hans seneste katastrofale og pinlige film. Så på den igen, Eddie!
Filmen er venligst stillet til rådighed af http://www.universalpictures.dk