Skriv en kommentar
I Still Believe er en romantisk kærlighedsfortælling, baseret på den virkelige historie om den grammy-nominerede kristne musikstjerne Jeremy Camp (spillet af K.J. Apa). Vi følger den unge håbefulde musiker, da han starter college med drømme om at stå på scenen med sin guitar og meget personlige sange. Her møder han den etablerede musiker Jean-Luc (spillet af Nathan Parsons), som hjælper ham på vej. Samtidigt falder han pladask for den kønne Melissa (spillet af Britt Robertson), og sammen må de gennem smerte og tab på kærlighedens vej, i en historie der vil vise, at selv når det hele ser mørkest ud, så er der håb endnu.
I Still Believe er instrueret af Erwin-brødrene, der tidligere har stået bag bl.a. dramaet I Can Only Imagine, og det er deres femte spillefilm.
I hovedrollen ses newzealandske KJ Apa, som siden 2017 har haft rollen som Archie Andrews i den populære amerikanske dramaserie Riverdale og som hans modpart Melissa står Britt Robertson, der er kendt fra bl.a. Tomorrowland (2015).
Filmen bygger på den virkelige historie om den amerikanske musiker Jeremy Camp (født 12. januar, 1978) fra Lafayette, Indiana, som er kendt for en blanding af ballader og rock med et kristent budskab. Camp brød igennem i år 2000 og har udgivet over seks albums, hvoraf tre har opnået salg som guldplade, og han har haft 17 førstepladser på singlelisten.
Det er en stærk historie, der gemmer sig i dette kærlighedsdrama, der vil vise, at selv når alt ser håbløst ud, så er der håb endnu, og at Gud aldrig er langt væk. Det er en udpræget amerikansk kristen film, og selvom der ikke citeres direkte, er bibelreferencerne hyppige og tydelige - i hvert fald for dem der kender deres bibel, eller har været på kristen lejrskole under deres opvækst.
Historien er dog godt gemt, og første halvdel giver indtryk af, at man blot har sat nogle karakterer i historien og glemt at bygge dem op. Romancen kommer derfor til at føles forceret og uden motiv, da deres første uoverensstemmelse over en jakke introduceres ud af det blå. Den manglende opbygning går således ud over troværdigheden, og dialogen bliver flere steder forceret.
Der er ikke sparet på underlægningsmusikken og close-ups i de store følelsesscener. Det er cheesy, og det virker, man får tårer i øjnene. Men samtidig sidder man tilbage med en følelse af, at noget så smertefuldt som filmens tema virker lidt for let og pakket ind i et glansbillede, der har fået et ekstra strøg med glitter-penslen.
I Still Believe har noget på hjerte og gemmer på en stærk historie, der ville være hyggelig og rar som tv-film, men som desværre mangler bid nok til det store lærred.
Trailer:
