Film, der oprindeligt er skabt til TV, vil altid vække undertegnedes mistænksomhed, når de udgives på DVD.
Ice Bound er en af slagsen, og der er ingen tvivl om, hvem der skal sørge for, at skiven langes over disken.
Susan Sarandon er en solid skuespiller, der har slået sit navn fast med syvtommersøm, og hun er det helt store trækplaster i denne film, bygget på virkelige hændelser.
Hun spiller lægen Jerri, der af uransaglige årsager har valgt at lægge alle hendes problemer bag sig ved at flygte til Sydpolen. Her er der 8 måneder til at den næste flyver lander og kan sikre en hjemtransport, temperaturen ryger til tider under 70 minus grader, og menneskene på isstationen er mildest talt ret besynderlige.
Ikke desto mindre går hun på med krum hals, og inden længe er hun blevet ret populær blandt hendes patienter (ja, det er vist set før). Skæbnen vil dog at denne gæve kvinde konstaterer, at hun har en knude i brystet, og at hun har fået kræft. Så med istapper og forfrysninger som nærmeste omgivelser, starter en kamp for at få hende rask igen; en ulig kamp idet hjælpemidlerne er håbløst forældede, og ingen har den rette medicinske viden for at kurere den fremskredne sygdom.
Filmens plot er ganske enkelt, og forventer man action, er man gået helt galt i byen. Gentagne gange bemærkes det fra personerne på isstationen, at tempoet daler voldsomt i de triste omgivelser, da kroppen ikke rigtigt kan klare det - det samme gælder for selve filmen, hvor det ikke at svært at holde trit med handlingen. Susan Sarandon gør det som forventeligt acceptabelt – men heller ikke mere – og hun er også oppe mod en kedelig handling, hvor man til tider håber på, at man har taget fejl af genren, og at der dukker et blodtørstigt monster op af snedriverne og sætter lidt skub i tingene. De trøstesløse omgivelser og den markante isolation kunne godt være understreget yderligere, men det bliver kun til forkølede tilløb, og man kommer aldrig rigtigt til at mærke den ubarmhjertige kulde.
Så med Ice Bound får man en TV-film med en stjerneskuespiller i hovedrollen, men derudover er der langt mellem snapsene, og som alternativ kan anbefales en Danielle Steele film mandag aften i dit eget TV, hvor indholdet minder meget om det i Ice Bound. En ulykkelig skæbne, en karakterfast kvinde og mon ikke – en happy ending, og så har man da ikke generet nogen undervejs. Brug hellere dine penge på noget andet, med mindre du syntes at Susan Sarandon er aldeles pragtfuld.
Ekstramaterialet giver ikke mulighed for at trække karaktergivningen op; der er nemlig ikke noget. Her ville det ellers have pyntet med nogle kolde facts om Sydpolen og dets historie, men det må man så lede andre steder efter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.