Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den helt aldeles almindelige og gennemsnitlige soldat Joe Brown (Luke Wilson) udvælges som deltager i et militært eksperiment, der skal teste muligheden af at lægge hærens bedste soldater i dvale, indtil man får brug for dem engang i fremtiden. Eksperimentet går galt, og Joe vågner op 500 år ude i fremtiden.
I løbet af den forgangne tid, er den menneskelige race degenereret til et intelligensniveau på lige fod med en chimpanses. De kloge mennesker er holdt op med at reproducere sig, mens de dumme mennesker har avlet børn i massevis. Dermed er kun de uintelligente gener blevet videreført generation for generation, indtil menneskeheden er blevet så tungnem, at aberne for længst burde have taget over. I 2550 er samfundet blevet ude af stand til at løse selv de mest simple problemer, og Joe gøres derfor til indenrigsminister, da man ved en intelligenstest finder ud af, at han er det klogeste menneske i verden.
Genial præmis men dårlig udførelse
Præmissen for filmen er genial. Fordummende tv-programmer om folk, der bliver sparket i nosserne, forvandlingen af retssager og politik til folkelige shows, og multinationale koncerner, der bliver så magtfulde, at de styrer både befolkningen og politikerne. Alt sammen tendenser, vi kan nikke genkendende til allerede i den virkelige verden i dag.
I Idiocracy hober affaldet sig op, folk lever af sodavand og junkfood, bygningerne vælter hid og did som dominobrikker, fordi de er elendigt konstrueret, præsidenten er en tidligere pornostjerne, og folk morer sig kosteligt i biografen over filmen ”ASS”, der i 90 minutter viser en bar røv, der ikke foretager sig andet end at være en bar røv - filmen har endog vundet en Oscar for bedste manuskript i fremtiden.
Fordummende underholdning
Trods nogle ganske sjove indslag og en til tider ret visuelt flot fremstilling af fremtidsbyen og dens indbyggere, får Idiocracy ikke nok ud af sin historie og præmis. Der kunne spindes mange ender over det fordummende og uintelligente fremtidssamfund. Men filmen ender med at drukne i en påklistret kærlighedshistorie, og det er som om, den ikke tør tage fat, hvor det gør rigtig ondt for os nutidige mennesker. En god dystopi skal nu engang indeholde et godt mål spiddende samfundskritik, og med fokus på fordummende tendenser, burde der være rigeligt at tage af i vores nutidige samfund. Men Idiocracy ender med at lide under et ikke særlig intelligent plot og en spilletid på kun 83 minutter. Filmen forfalder til det, den netop prøver at skabe en satire over: fordummende underholdning.
Lyd og billede
Der er et Dolby Digital lydspor på disken, som der sammen med billedet er ganske udmærket.
Ekstramateriale
Disken indeholder udover filmen fem slettede scener, der er så uinteressante, bidrager med absolut intet til filmens handling og er så usjove, at der ikke skal spildes flere ord på dem her.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
