Skriv en kommentar
Første scene af Igby goes down, er sikkert ment som værende en chokerende serie billeder, hvor to drenge deltager i et mord. Lige med det samme finder filmen en forkert tone, og kan ikke rigtig balancere imellem komedie og tragedie. Førstegangs filmmageren Burr Steers tror han har lavet en sort komedie... Men hvor er humoren? De farverige figurer er ikke særlig ægte.. De er ligeså tynde som papfigurerer, med en enkelt eller to karakteristiske lag. De er utrolig dovne stereotyper. Allermest føles filmen som instruktørens private terapi time.. En egotistisk mand's 50-minutters terapi time, strækket ud til to røvkedelige timer. Publikum burde få penge for at gå ind og se filmen, ikke betale for at se den.
Det hjælper ikke, at hovedfiguren Igby (spillet af en særdeles kvalmende Kieran Culkin) hamrer ethvert fnug af varme eller sympati vi måske føler for ham. Igby er en karakter der ikke finder nogen form for solid support fra nogen voksne i hans liv. Gentagne gange flygter han fra militær skolen, hvor han så kommer ud på det ene eventyr efter det andet. Da hans kæreste bryder med ham, ja så råber han fornærmelser og obskøniteter efter hende. Charmerende. Dette skulle være drama? er det meningen at vi skal være kede af, at drengen bliver afvist af dem der er vigtigst for ham?.. Øh.. nå.
Det største problem filmen har, er Culkin's optræden. Han er en smartypants, det hader alle som ikke lader ham få sin vilje.
Det er hammersvært at føle sympati for en figur, som forfatteren sikkert har navngivet efter hans kæledyr.. En skildpadde måske?
Tingene er allermest interessant da Amanda Peet ankommer som en frisindet og snyltende pige, som ikke arbejder særlig meget, men til gengæld godt kan udnytte Igby's stedfader som hendes godtgører. Igby's forhold med den appellerende Peet er det mest tålelige i filmen, indtil Steers fucker det op... Hvad ville du syntes, hvis du så en pivskid som Igby have en omgang kærlighed med en uventet karakter, og så bare se hans ansigt? Sikkert ikke noget, måske ville skuespilleren ikke vise sig nøgen (hvilket da også ville være spildt på denne film), men for mig er det så tydeligt, at denne scene, lang som den er, er skudt med en overdreven ligegyldighed i sinde.. Er det meningen at det her skal være sjovt? Er det meningen det skal være sexet?? Et det drengens første gang? Filmen kommenterer ikke om det, og den sætter ingen regler eller ordenslinjer for figurenes historie, og vi ved ikke hvad oplevelsen betyder for nogen af dem. Skod.
Filmen er totalt tom for nogen behagelig pesonlighed resten af tiden. Claire Danes foretager en optræden som en pige kaldt... Sookie?. Hvad fanden er Sookie for et navn? spørger IGby, og så spørger hun hvad fanden for et navn Igby er. Og så smider han oget i fjæset på hende, so er... ja.. i gråzonerne omkring pænt udtale til det kvindelige køn. Det er simpelthen så sofistikeret som det kan blive i filme. Ikke lang tid senere ankommer Igby hjemme igen, hvor han skal konfrontere sin familie, som han har det åh så svært med. Det her er ikke tankefuld, indseende, eller særlig original film.. Det er bare noget værre *BEEP*.
spild af penge, spild af tid, og spild af den "kreative" energi jeg lige har brugt på denne anmeldelses forfatning. FØJ!
