Skriv en kommentar
Conor Gallagher er en erfaren US Marshall, hvis karriere tager sig et styrtdyk da en aktion slår fejl og han nogenlunde samtidigt mister retten til at se sin datter. Han begynder at drikke men heldigvis får han en ekstra chance blot tre måneder, efter han har afsluttet sit afvænnings program. Der er sket et bombeattentat på dommer Faith Mattis ved domstolen for krigsveteraner, og Conor bliver sat til at beskytte hende døgnet rundt.
Dommer Mattis, som er kendt for at være barsk, har mange potentielle fjender, da hun ikke lader sig skræmme og har dømt nogle mægtige personer skyldige i flere sager. Da Conor starter som hendes bodyguard, er hun midt i en sag om bedrageri indenfor forsvarsministeriet, som har ført til at uduelige helikoptere er blevet godkendt og har siden forårsaget 17 dødsfald. Dommer Mattis’ primære vidne er Douglas Penebad, som forsvinder kort inden han skal op og vidne. Han er rædselsslagen for at hæren vil gøre alt for at hindre ham i at vidne. Penebad forsvinder sporløst, men efterlader et brev til dommer Mattis med afslørende detaljer omkring bagmændene bag både bedrageriet og bombeattentatet…
’Ignition’ virker umiddelbart som en lovende film. Den er bygget op omkring en spændende historie om sammensværgelse i Pentagon, og derudover berører den emner som faderkærlighed og kærlighed mellem to personer, som ikke troede de ville finde den. Man bliver rørt over hvor meget Conor lider, fordi han ikke kan være sammen med sin tilbagestående datter, især fordi man så tit nu til dags hører om fædre, der forlader deres børn af samme grund. Man kan heller ikke lade være med at få associationer til ’The Bodyguard’ og begynde at heppe på at også dette bodyguard-par skal finde sammen.
Desværre ødelægges det hele af ringe skuespil. Bill Pullman, som ellers gjorde det godt både i ’Independence Day’ og ’Mens du sov’, har aldrig spillet så dårligt som i ’Ignition’. Det er til tider sørgeligt og tid tider komisk at se, hvor utroværdigt han spiller Conor Gallagher.
Lena Olin trækker niveauet en smule op, men det virker som om at hun heller ikke brænder for at skildre sin figur godt i denne film. Det er ærgerligt, for dette gør, at man allerede fra starten har svært ved at tage filmen seriøst.
Ellers er ’Ignition’ generelt forvirrende og formår aldrig at fange undertegnedes interesse. Det skyldes ikke mindst de tynde mono- og dialoger og den kedelige baggrunds musik. Med masser af potentiale og god baggrundshistorie lever Ignition aldrig desværre op til det, som den lover. Denne film er ikke andet end spild af penge og tid.
