Skriv en kommentar
Bruno Bonomo er filmproducer og har haft pæn succes med en række action/horror-film i B-filmgenren. Det er film med den store, brede pensel, som han står for. Bruno er gift og har to børn. Hans ægteskab er stille ved at lide døden, og han har i lang tid sovet på kontoret. Ligesom ægteskabet, er karrieren været på lavt blus i lang tid nu, men da Bruno læser den kønne, enlige mor Teresas manuskript til Il Caimano, finder han noget at give sig til igen. Denne film skal laves, og dermed basta!
Nanni Moretti er en af Italiens store instruktører og bliver kaldt Italiens svar på Woody Allen. Ligesom Allen, har Moretti evnen til også at takle mere seriøse emner og ikke blot være sjov. Det fik vi et bevis på i 2001 med Sønnens Værelse, der beskriver en familie i krise efter at have mistet deres søn. Her spillede Nanni Moretti selv hovedrollen som faderen, og han plejer også selv at spille med i sine film. Il Caimano er ingen undtagelse. Moretti er aktiv på Italiens venstrefløj, og har lavet en række politiske film. Denne film blev vist op til valget i Italien, som endte med et knebent nederlag til Berlusconi.
Berlusconi optræder i fire versioner i Il Caimano, alt efter hvordan diverse karakterer opfatter ham. Filmens helt store styrke, er at Berlusconi ikke bliver latterliggjort eller for karikeret. Den første version af den berygtede statsleder, er da filmproduceren Bruno Bonomo først læser Tereses manuskript, og han passer eminent ind i Brunos begrebsverden. Den anden er den ægte vare i en amerikansk dokumentarfilm, og skal forestille at være et andet syn på Italien og italiensk politik. Den tredje udgave af Berlusconi er skuespilleren, der skal spille Il Caimano i Brunos og Teresas film. Dette er Teresas og manuskriptets version af den italienske mediemogul. Den fjerde inkarnation er Nanni Moretti selv, der dermed som instruktør indirekte kan fortælle os seere sit synspunkt.
Bruno elsker sine børn, og også sin kone, men hans liv er på standby både derhjemme og karrieremæssigt. Tereses manuskript, Il Caimano, giver ét indtryk af det italienske samfund. Tereses og Bruno daglige liv og strabadser, giver et andet. Dette er det mesterlige ved Nanni Morettis film. Brunos faste pengemand er fra Polen, og sammen med dokumentarfilmen, repræsenterer de hvad folk uden for landet mener om Italien. Det er heller ikke tilfældigt, at Moretti viser kernefamilien i forfald, en lesbisk, enlig mors kritik af regeringen og hovedrolleindehaveren i pengeproblemer. Det er naturligvis Morettis indirekte kritik af Silvio Berlusconi og hans højreorienterede utopiske politiske idealer.
Skuespillerne gør det alle godt, og rammer på den humoristiske og satiristiske tone perfekt. Både skuespillerne og filmens tone springer smidigt fra grin til alvor uden at det er upassende. Det er ikke grinagtigt, når Moretti i et interview har sagt, at den italienske forfatning er blevet omskrevet i Berlusconis TV talk shows. Moretti fortæller os så utroligt meget om Italien og det italienske samfunds tilstand i et par ellers så tilforladelige personskildringer. Det er fornemt! Denne film får 5 stjerner ud af 6 fra denne seer.
