Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
“Ilsa – The Mad Butcher” er tidligere kendt som ”Ilsa, the wicked warden” og ”Greta, the mad butcher”. Den er instrueret af erotikkens mester, Jess Franco, og er et forsøg på at hive penge hjem ved hjælp af ”Ilsa”-brandet, som Dyanne Thorne gjorde populær i årene op til denne film. Selvom den ikke har noget med de tidligere ”Ilsa”-film at gøre, er den ikke desto mindre en værdig efterfølger til de forfærdelige sexploitation-film.
Filmen finder i det store hele sted på et slags sindssygehospital (nærmere et kvindefængsel), som bliver styret af Ilsa (eller Wanda eller Greta, afhængig af hvilken version du ser). Ilsa (Dyanne Thorne) er et tyrannisk dullet-op kvindemenneske, som ikke er for fin til at misbruge sine patienter for at tilfredsstille sine egne behov. Efter vi bliver præsenteret for en nyttesløs introduktionsscene med en masse nøgne kvinder i et brusebad, begynder historien, da en ung kvinde flygter fra hospitalet, som er placeret ude i den sydamerikanske jungle. Hun når hen til dr. Arcos hus (spillet af instruktøren selv, Jess Franco), hvor hun når at fortælle om de grusomheder, der foregår på hospitalet. Han og andre af hans kolleger beslutter sig for, at der skal gøres noget. De får hjælp af Abbie (Tania Busselier), som går undercover for at afsløre, hvad der foregår bag hospitalets mure.
Der går ikke lang tid, før hun bliver kastet ud i lesbiske sexlege, bliver overbegloet af lurere, filmet af vagterne og andre ubeskrivelige handlinger. Hendes verden bliver fuld af sex, vold og sadistiske foretagender, som næsten gør hende vanvittig. Men de andre indsatte er trætte af Ilsa og hendes styreform og truer med oprør.
”Ilsa – The Mad Butcher” er fyldt til randen med nøgne kvinder, lesbianisme, tortur, vold, sadisme og smuds. Det er så meget en sexploitation-film, at den sætter nye groteske standarder for genren. Du har set autoritetsfigurer i sådanne eller lignende film, men ikke på samme måde. I denne film er de ikke bare korrupte og nedladende, de optager også snuff-film og sælger dem på det sorte marked. Vagterne er ikke kun sadistiske, de brændemærker patienternes fangenumre ind i huden på dem. De andre indsatte er ikke kun onde ved de nye patienter, de voldtager dem og tvinger dem til at slikke afføring. Når der anvendes tortur, bliver der bl.a. brugt syre mod de ædlere dele. Jeg troede, jeg havde set alt, men denne uofficielle ”Ilsa”-film er noget af det mest bemøgede, jeg længe har set. Det virker (på en måde) for denne del af genren, men hvis du tøver ved at se sexploitation-film, burde du måske undgå denne her og i stedet se de rigtige ”Ilsa”-film.
Ud over disse førnævnte elementer er der selvfølgelig også masser af dårligt skuespil, pinlige episoder og generelt forfærdeligt filmmagi. Men Franco har et godt øje til de feminine kurver og bruger kameralinsen til kærtegne kvindernes kroppe. Det er i skarp kontrast til de ubehageligheder, som karaktererne bliver udsat for, og det er tydeligt, at Franco føler sig tryggest i den blide afdeling mellem softcore porno og erotikkens filmmæssige fortælling. Havde det ikke været en sexploitation-film, og ganske simpelt en erotisk film instrueret af Franco, havde filmen været mere seværdig, uden tvivl.
Manuskriptet er, utroligt nok, udført på en sådan måde, at filmen virker plausibel. Der er ingen overdrevne svinkeærinder og der dukker ingen uforudsigelig plottwist op, som giver filmen en belejlig afslutning. To tilbøjeligheder, som exploitation-genren har en tendens til at inkorporere i manuskriptet. I stedet føler vi faktisk med hovedkarakteren Abbie, da vi på forhånd er klar over, at hun vil blive udsat for alverdens nedværdigheder og umenneskelige forhold. Hendes rejse fra undercoveragent til misbrugt patient er ikke så langt ude, som man kunne frygte. Men ”Ilsa – The Mad Butcher” er stadig en lowbudget film i exploitation-genren, som ikke vil ryste verden i sin grundvold. Det er et stykke kult fra en tid, hvor kult blev fremstillet som på et samlebånd. Intet andet.
Distributøren Another World Entertainment bebuder, at filmen er den uklippede version, og det må jeg gå ud fra, at det er. Det gør ikke filmen overdreven lang, men jeg kan forestille mig, at de mange groteske scener med sadisme og tortur har været klippet fra, da den blev udgivet tidligere. Disse scener gør ikke filmen mere seværdig, kun mere berygtet.
Ekstramateriale: Another World Entertainment har heldigvis ikke udgivet en fuldstændig bar DVD. Der er den sædvanlige trailer fra filmen og et trailershow med andre titler fra AWE. Derudover er der også et slideshow med billeder og pr-materiale fra filmen, som varer tre minutter. Endeligt får vi et elleve minutters langt featurette, hvor produceren Erwin C. Dietrich og instruktør Jess Franco taler om filmen. Det er ikke revolutionerende ekstramateriale, men som jeg så tit siger, så er det bedre end ingenting. Ekstramaterialet får derfor 2 stjerner.
Tekniske oplysninger: 91 min., engelsk dolby digital 5.1, danske/norske/svenske/finske undertekster, anamorfisk widescreen, udgivelsesår: 1977, genre: sexploitation
