Skriv en kommentar
Sydney Sweeney er for nyligt blevet kaldt grim og at hun ikke kan spille. Noget som nok er et personligt angreb i en tilsyneladende solidarisk forretning. Produceren, som har kommet med disse udtalelser burde nok have ventet med kritikken efter at have set denne film. For Sweeney kan sagtens spille skuespil.
Der er ikke noget bedre, end når skuespillere slipper for deres forfængelighed og bare giver den gas. Og det kan man sige, at Sweeney gør i denne film. Det er så dejligt befriende, når en smuk kvinde slipper håndbremsen helt.
Den får ikke for lidt med skrig, håb og tårer, og Sweeney er fuldstændig ligeglad med, hvor hun ser ud. Hvilket også fremme hendes præstation, og viser at hun bestemt ikke er bange for noget. Sweeney viser heldigvis, at hun er dygtig - også selvom hun ikke har rollen som den pæne pige.
Der er uhygge, men ikke på samme måde, som vi ellers har været vant til indenfor denne genre. Nonner, en graviditet, klostre, indelukket fra den virkelige verden. Ja, disse elementer gør filmen skræmmende og forstyrrende. Der behøver ikke at være et spøgelse i hjørnet, når de mest skræmmende, at de mennesker, som forsøger at lege gud. Uden nogen som helst respekt for individet.
"Immaculate" er skræmmende, forstyrrende med en fantastisk Sydney Sweeney i hovedrollen. Hun tillader sig selv at gøre sig grim, hvor kampen for at generobre sit liv fortsat er på spil. Filmens tone danner meget gode rammer for et dystret og klaustrofobisk miljø, hvor vi som publikum også bare vil undslippe disse rædsler.
