Rose (Irene Miracle) bor i New York, hvor hun finder en bog af Alkymisten E. Varelli. Bogen fortæller om The three mothers: Mater Suspiriorum (the mother of sighs), Mater Lachrymarum (the mother of tears), og Mater Tenebrarum (the mother of darkness). Det ser ud som om Varelli har bygget et hus til hver af de 3 hekse. Et i Freiburg i Tyskland, et i Rom, og et midt i New York City. Rose har på fornemmelsen, at hun måske bor i det hus, der skulle ligge i New York. I kælderen opdager hun en underjordisk etage, der er oversvømmet, og her støder hun på ordene Mater Tenebrarum. Hun kontakter sin bror Mark (Leigh McClosky), og ber ham komme omgående. Mark bor i Rom, og her kommer hans venninde Sara (Eleonora Giorgi) til at læse Rose's brev. Det skulle hun aldrig have gjort, for snart bliver hun sammen med sin nabo brutalt myrdet. Mark rejser til New York, og her møder han i Rose's hus Elise (Daria Nicolodi). Elise fortæller at Rose er forsvundet, og straks begynder Mark sin søger efter sin søster. Det ene brutale mord tager det andet, og snart står Mark over for døden selv i egen mørke person.
Inferno udgør sammen med Suspiria (1977) og Mother of Tears (2007) Dario Argentos trilogi om heksene ”De Tre Mødre”. 3 meget forskellige film, der tilsammen viser instruktørens magiske evner til at overføre hans rædsler og gruopvækkende historier til det hvide lærred.
Flere scener i Inferno er instrueret af horrorfilm legenden Mario Bava (Black Sunday, Blood and Black Lace), fordi Dario Argento blev syg under optagelserne. Mario Bava tog over, og har blandt andet stået for scenen hvor Rose taber sine nøgler ned i den oversvømmede etage, og må dygge ned i dybet, hvor hun møder unævnelige rædsler. Dette blev en af Mario Bavas sidste opgaver. Han døde kort efter. Mario Bava lavede til Inferno også flere optiske effekter, og hans altid kreative evner skinner igennem i Argentos færdige film. Mario Bavas søn Lamberto Bava fungerede som assistent til Argento under optagelserne til Inferno.
Musikken er komponeret og iscenesat af Kieth Emerson. Det er en fin blanding af hans egne melodier tilsat dele af Giuseppe Verdi's Nabucco. Kieth Emersom levere varen, og hans soundtrack er et inferno af lyde og melodier i et hæsblæsende tempo, der fint matcher Argentos smukke billeder. Musikken til den første del i triologien: Suspiria, blev leveret af rockgruppen Goblin. Deres musik passede perfekt til Suspiria, og selvom deres musik er langt fra Kieth Emerson's, så kan man aligevel godt fremhæve begge soundtrack, fordi de begge har så stor betydning, for de film de hver især høre til. Ligesom man aldrig vil glemme titelmelodien fra Suspiria, vil man heller aldrig glemme Kieth Emerson's glødende keyboards, når han giver den gas i Inferno. Det er intet mindre end perfekt.
Den Italienske FX legende Germano Natali (Terror at the Opera, The Beyond, Susperia) levere varen til fulde, og selv et dødeligt overfald af sindsyge katte får han til at virke skræmmende og brutalt.
Dario Argentos brug af lys er igen toppen af poppen. Hans lyssætning i Inferno bliver taget til nye højder, og han servere et New York som man aldrig har set før, eller siden.
Der er nok nogen der vil sige, at Inferno og flere af Dario Argentos andre film er fyldt med plothuller og umulige handlingsforløb, der ikke hænger ordenteligt sammen. Det kan de have delvist ret i, men så er der til gengæld så meget andet at fordybe sig i. Dario Argento er en filmens mester, der beherske filmsproget til fingerspidserne. Hans sans for farver og billeder overskygger de fleste andre, der laver film i samme genre, og hans dristige brug af musik, gør altid hans film til en vild oplevelse. Så skidt med plothuller og mystiske hop i historien, dette glemmes totalt, hvis man tør ligge sine sanser i Argentos hænder, og lader ham føre dig ind i hans inferno af vilde optrin og overrumplende ideer.
Ekstramateriale.
Der er en masse lækkert ekstramateriale på denne flotte udgivelse fra Another World Entertainment.
Det bedste på ekstramaterialet er Dokomentarfilmen fra 2000: Dario Argento-An Eye For Horror. Her er masse af klip fra Argentos produktioner, og en del spændende interviews med folk som George A. Romero, Tom Savini og John Carpenter. Selvom det er et gammelt dokumentar program der ikke har Argentos nyeste produktioner under lup, er det stadigvæk spændende.
Desuden indeholder ekstramaterialet biografier og den orginale trailer til Inferno. Another World Entertainment har også været så venlige, at lave et specielt Argento Trailer show med deres andre udgivelser fra den italienske stormester.
Ekstramaterialet får 5 stjerner ud af 6 mulige.
Lyden kan nydes i enten Engelsk Dolby Digital 2.0 eller 5.1 eller det Italiensk mono lydspor.
Formatet er 1.85:1 Anamorfisk Widescreen, og billedet står flot overført til DVD formatet.
Filmen kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Inferno er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.