Monsterfilm er en af de genrer hvor en blot jævn film altid vil være ualmindeligt underholdende, simpelthen i kraft af genren og dens virkemidler. Infestation er et glimrende eksempel. Der er ikke skyggen af nytænkning, oprigtigt originale indfald eller virkeligt mindeværdige scener, men hele herligheden er ikke desto mindre vældig underholdende og ganske seværdig.
Denne gang er det kæmpestore insekter der uden skyggen af forklaring pludselig inficerer en større, amerikansk by. Instruktør Rankin har undgået en stor faldgrube og springer simpelthen alle forsøg og tilløb til forklaring over og lader i stedet sin korte, tempofyldte film handle om de få der vågner op fra den forpuppede tilstand insekterne har efterladt dem i oven på et overraskelsesangreb (hvis omstændigheder i øvrigt heller ikke forklares). Vi følger taberen Cooper der, genren tro, skal lære at være handlekraftig og have sig et lille opgør med sin dominerende far før kan score den kloge babe og sprænge insekterne i luften.
Undervejs møder han mange sjove personager, kommer i uforudsete situationer og får slået en masse insekter ihjel. Det er harmløs, tåbelig underholdning, men det holder næsten hele vejen igennem. Rankin er sin genre usædvanligt tro, men lader sin film udvikle sig tilpas meget til at man som tilskuer aldrig helt bliver ligeglad. Så smid fødderne op, åben en kold øl og slå hovedet (fuldstændig) fra. Infestation er små 90 minutters glimrende underholdning, så længe man ikke forventer at filmen bliver siddende i hovedet længere end rulleteksterne.
Billedsiden er helt i tand med dagens standard, selvom de blødgørende filtre der ligger på en del skud bliver meget tydelige i kontrast med de knivskarpe billeder der dominerer skiven. Farverne er en tand udvaskede fra tid til anden, men ikke noget man lægger nævneværdigt mærke til. Lydsiden er til gengæld en noget flad oplevelse i forhold til hvor dynamisk man kunne have gjort, særligt de mange insektangreb. Derudover indeholder Infestation intet bonusmateriale overhovedet.
PAN Vision.