Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den franske krimi ”Inju – The Geisha Killer” udspiller sig hovedsageligt i Japan, hvor den franske forfatter Alexandre Fayard er på besøg for at promovere sin nye bog. Han er inspireret af den meget farverige japanske forfatter Shundei Oe, som ikke vil vise sit ansigt for nogen. Langsomt vikles Alex ind i et spind af mystik og mord, da han kommer i kontakt med geishaen Tamao, der har en uhyggelig fortid der jager hende – og denne er Oe en stor del af.
Præmisset i ”Inju – The Geisha Killer” lægger op til en ganske naturlig omgang underholdning, hvor det som altid er svært at gætte hvem den egentlige morder er, da man bliver præsenteret for en masse twists og løgne undervejs. Selvom det ene kliche følger efter det andet, gør det rigtigt meget for filmen, at den hverken er japansk eller amerikansk – men fransk. Der bliver givet god tid til at sætte sig ind i tingene, og når volden sættes i gang, styres der udenom de japanske blodbade og de amerikanske alenlange skydescener. Det er mere kompromisløst og ligetil end nogen af disse dele. Desværre for filmen er der ikke meget mere positivt, jeg kan komme i tanke om, for det er en meget typisk krimi af den slags, der har fyldt filmhylderne siden Playtime slog til i Danmark for mange år siden. At den er tidløs er i denne omgang ikke et kompliment, da den føles så neutral, uoriginal og ligegyldig at det halve kunne være nok, og når man i slutningen får serveret hele sandheden på et fad, er man stået af for længst. Karaktererne og den japanske kultur bliver kun overfladisk berørt, og den konstant nævnte fascination og besættelse Alex har af Oe, når man aldrig at forstå eller opfatte som noget virkeligt, da det aldrig bliver billedligt vist. Med en længere introduktion til Alex end blot en bid af det kursus han har, kunne man have haft lært karakteren langt bedre at kende. I stedet går ”Inju – The Geisha Killer” direkte efter historien, og glemmer derved at karakteren skaber historien. Det er synd, at instruktøren Barbet Schroeder (kender du ikke nogle af hans europæiske film, har du sikkert hørt om ”Enlig Pige Søger”, ”Murder By Numbers” og ”Barfly”) glemmer det vigtigste i filmen, for stemningen er da bestemt tilstede, men når denne kun fungerer som krydderi på en lort, må man sige at det er en ringe trøst.
Skuespillet er dog ikke helt af vejen. Selvom der veksles flittigt imellem japansk, fransk og til tider endda engelsk, gør skuespillet dette meget naturtro, og man bemærker nærmest ikke de radikale skift i sprog og sprogbrug. Benoît Magimel spiller hovedrollen glimrende, og man ville ønske man kunne dele hans entusiasme for filmen.
”Inju – The Geisha Killer” er en film der vil gå hurtigt i glemmebogen hos de fleste. Den har intet nyt at byde på, men holder da interessen nogenlunde igennem filmen, da den besidder en stemning og en sær tiltrækningskraft – dog ikke nok til at jeg vil anbefale den.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film
