Skriv en kommentar
Pete(Mark Wahlberg) og Ellie(Rose Byrne) lever en rolig tilstedeværelse, men de føler der mangler noget. De vil være forældre, men de begge føler sig for gamle til at få børn og beslutter sig for at tage en søskendeflok på tre i pleje. Dette bliver starten på en følelsesladet rutsjetur, i deres forsøg på at vinde børnenes kærlighed og skabe et trygt hjem til dem. De bliver specielt udfordret af den rebelske teenager Lizzy(Isabella Moner), der konstant presser sine nye forældre til det yderste. Gennem vedledning fra de to herlige eksperter, Karen(Octavia Spencer) og Sharon(Tig Nataro), gør de to nybagte forældre en ihærdig indsats for at opnå forældremyndighed over børnene, men er det dét de vil? Er det mere ideen de er forelsket i end selve børnene og er en adoption for meget at håndtere? I denne sjove og rørende fortælling bliver vi introduceret til disse vigtige spørgsmål, der er relevante for de mange mennesker som overvejer adoption.
En overraskende komedie
Sean Anders har mange platte komedier på CV’et og derfor forventede jeg at ”Instant Family – Når 2 bliver til 5” var endnu én til samlingen, men jeg tog fejl. Filmen er sjov, men den behandler et meget følsomt emne. Mange børn i det amerikanske adoptionssystem kommer aldrig ud af det og ender deres liv på tragisk vis. Samtidig viser filmen de mange udfordringer ved adoption, fordi børnene har svært ved at føle tryghed pga. deres opvækst. Det er et vigtigt emne Sean Anders prikker til, men filmen befinder sig på en fin balance mellem det sjove og det seriøse. Undervejs er der mange følelser i spil og det var næsten uundgåeligt at få tårer i øjnene gentagende gange.
Bittert emne i en meget sukkersød film
Selvom filmen overraskede meget ved at håndtere et vigtigt og seriøst emne, har filmen en tendens til at blive for sukkersød. Det ligger i amerikanernes DNA at overdrive på det parameter, hvilket kan virke urealistisk i længden. Problemet med sukkersøde film er at man aldrig er i tvivl om hvordan de ender, fordi alle skal have det godt. I dette tilfælde må jeg dog gå lidt i land med mit negative syn på søde film, fordi det passer godt til selve budskabet: ”Der skal være plads til alle”.
”Instant family – når 2 bliver til 5” var en overraskelse og ikke en ligegyldig film. Den er intens fra start til slut med kampene mellem Lizzy og plejeforældrene. Det er få større produktioner der formår at håndtere et emne på denne måde og gøre det let fordøjeligt. Fortællingen er smuk, karaktererne er udførte og filmen er generelt underholdende. En film der gik fra at være én i rækken, til at være en vigtig film.
