Skriv en kommentar
- Hvordan blev du involveret i ”Omfavn mig måne”?
Elisabeth og jeg har kendt hinanden i mange år, og har rejst sammen bl.a. i Tyrkiet. Så man kan sige, at jeg har været med fra starten i produktionen af ”Omfavn mig måne”, sådan fra sidelinien i de i 6-7 år, som filmen har været undervejs.
- Hvordan er det som billedkunstner at arbejde med film? Er det meget anderledes?
Ja, det er meget anderledes. Jeg står jo ikke med noget mellem hænderne, i hvert fald ikke på samme måde, som jeg gør, når jeg arbejder alene med mine malerier. Samtidig er det jo i høj grad et samarbejde at lave en film, og så er det selvfølgelig også en længere proces, med udenlandsrejser, økonomiske spørgsmål, at skrive historien, forhandlinger frem og tilbage osv.
- Men kan man sammenligne film- og billedkunst på nogen måde?
Det hænger ikke nødvendigvis sammen på den måde. Når det gælder film, så er det også nogle helt andre komponenter, jeg skal skabe billedet af.
Filmkunsten kan dog sammenlignes med billedkunst på den måde, at jeg opfatter filmen som et stort billede. Filmen er for mig en helhed og et flow, der tilsammen skaber et stort maleri. Derfor er overblikket lige så vigtig for mig som detaljen og helheden. Samtidig skal jeg som scenograf kigge på farverne i billedet, på harmonien og livet i filmens billeder, hvad jeg jo også gør, når jeg maler. Mine billeder skal ses som en helhed ligesom filmen skal.
- Hvor kom inspirationen til filmens billeder fra?
Den kom først og fremmest pga. udenlandsrejser, bl.a. sammen med Elisabeth, som jeg har arbejdet sammen med de sidste 30 år. Men udenlandsrejserne betyder meget, de gør, at jeg oplever en helt ny kultur, og samtidig flytter jeg mit syn og ændrer på nogle af mine egne forestillinger. På den måde møder jeg mig selv, hvilket også betyder meget for mit arbejde som kunstner og for mine billeder. Det er første gang jeg har lavet en film i spillefilmslængde. Det har været meget anderledes, fordi der er et længere flow i det jeg kalder maleriet. Filmen har nogle andre farver, som passer godt til mine billeder i øvrigt.
- Nu lyder det til, I begge har stor indsigt i den tyrkiske kultur. Forsøger I at belære publikum i denne film?
Nej, bestemt ikke. Jeg har ikke til hensigt at ændre folks indre forestillinger eller deres holdninger. Jeg vil ikke ændre noget som sådan, men vil prøve at få publikum til at åbne op så de bedre kan sanse. Jeg vil gerne vise noget positivt, det gør jeg også i mine billeder. Og filmen er positiv på den måde, at det er positivt at turde at gå ind til kernen i nogle problemstillinger, som filmen gør.
- Inspirerer film dig i dine malerier?
Ja, Paradisets Børn er jo en af de skønneste film med nogle enormt kraftfulde billeder, selvom den er i sort/hvid. Sort/hvid-film giver mig en masse farver, fordi jeg kan lægge mine egne farvebilleder ind over filmens. Når jeg ser sorthvid-film giver det mig nogle helt andre billeder og rører ved nogle andre lag, end farvefilmen gør.
- Elisabeth fortalte, at dit og hendes samt Søren Skjærs samarbejde gik op i en højere enhed. Hvordan oplevede du det samarbejde?
Som meget positivt. Elisabeth og jeg har de samme farveholdninger. Men vi blandede os ikke i hinandens arbejde på den måde, vi respekterede hinandens faggrænser, men spurgte selvfølgelig hinanden til råds. Det er vigtigt at stole på hinanden under en filmproduktion, for film er dyrt og når det først kører, er der ikke tid til de store demokratiske diskussioner. Under optagelserne blev jeg hele tiden kaldt på, og skulle kigge ind i kameraet og sige min mening. Søren Skjær passede godt ind i samarbejdet, fordi vi har samme æstetik, så der var ingen diskussioner på det punkt.
- Vil du her til sidst sige et par ord om din og Elisabeths bog, der er blevet udgivet i forbindelse med filmen?
Ja, de billeder, der er i bogen er alle fra eller inspireret af filmen. Der er nogle af mine malerier og en hel del fotografier fra Tyrkiet, som jeg har taget. Digtene er skrevet af Elisabeth, og det hele er inspireret af filmen ”Omfavn mig Måne”. P.t. har jeg to udstillinger kørende, en på hovedbiblioteket i København med billeder og fotos. Det er en udstilling, der skal turnere landet rundt. Desuden har jeg en udstilling på Odense centralbibliotek. Og så skal folk selvfølgelig være velkomne til at komme her i biografen og se denne udstilling i løbet af de næste par uger.
