Iqbal elsker hans familie, og den vej på Nørrebro hvor han er vokset op. Til hans gru opdager han at familien snart bliver sat på gaden, da hele kvarteret står til byfornyelse. Han opdager til sin store frygt, at det er forbryderne Svinet og Æselmand, der står bag projektet, og de plejer bestemt ikke at have ren mel i posen. Det har de heller ikke denne gang, for hele byfornyelsesprojektet er et skalkeskjul for et olie borings projekt. Der er olie i undergrunden under Blågårdsgade på Nørrebro, og det har Svinet og Æselmand tænkt sig at blive rige på. Meget belejligt kommer Iqbal i besiddelse af en magisk chip. Iqbal, Sille og Tariq vil sælge superchippen til Svinet og Æselmand, imod at få lov til at beholde deres barndommens gade. Desværre bliver de snydt, og nu er gode råd dyre i forhold til at få stoppet de to forbrydere. Hele Blågårdsgade slår sig derfor sammen, ung som gammel, i et sidste desperat forsøg på at redde deres vej og fremtidige liv på det Nørrebro, som de elsker så højt.
Iqbal og Superchippen er instrueret af Oliver Zahle, der også står bag den ellers glimrende børne Tv-serie Pendlerkids. Det kan man desværre ikke se, og denne 2. film i serien om Iqbal ligner noget der er instrueret og skrevet af folkeskolebørn på et videokursus i en emne uge. Alt bliver fortalt på en kedelig og firkantet facon, og forudsigeligheden driver ned over skærmen imens historien dingler afsted. Det er naturligvis ganske ok, at børnefilm ikke bliver for kryptiske i deres udformning, men det er aldrig rart, at blive talt ned til, og vor tids yderst medie beviste unger er tilsyneladende langt foran den ”voksne”, der har klasket det her manuskript sammen. Historien er baseret på en bog af Manu Sareens, der har høstet stor ros for hans bogserie om Iqbal, og her er der ingen tvivl om, at bøgerne er meget bedre end filmene.
Børneskuespillerne er stive, og det hele virker enormt konstrueret. Man føler på ingen måde med ungerne, når de forsøger at redde deres barndommens gade. Endnu mere kliche præget bliver det, når filmens voksne fra Blågårdsgade træder ind i billedet for at hjælpe vores 3 børnehelte. Det eneste der rigtigt virker er karaktererne Svinet og Æselmand, der bliver spillet med fornemt komisk timing og talent af Rasmus Bjerg og Andreas Bo. Specielt fremhæves må Andreas Bo i fornem makeup med en næse der er slået til plukfisk efter utallige slag. Han snøvler sine replikker ud, og de 2 hjerneceller karakteren har er åbenbart taget på ferie. Hans dumheder er naturligvis platte, men i en film hvor alt andet er langt under middel, forføres man nemt at det platte, og det bringer smilet frem.
Der er på nuværende tidspunkt 2 film om Iqbal og hans venner, og flere er sikker på vej. Men måske burde Dansk film overveje, om det her er vejen frem for børnefilm i landet, eller om man egentligt ikke burde ligge lidt flere kræfter i projekter som dette, så man ikke risikere at tale ned til ungerne. Det fortjener de nemlig ikke.
Ekstramateriale.
Der er masser af ekstramateriale på denne fine Blu-ray udgave af Iqbal og Superchippen. Der er forskellige spots for filmen, og interview med både børn og voksne.
Filmen er flot overført til Blu-ray mediet og både billede og lyd er fremragende. Det er muligt at se filmen med Danske, Finske, Svenske og Norske undertekster.
Iqbal og Superchippen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.