Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jeg havde rimelig høje forventninger til Trey Edward Shults gyserfilm It Comes At Night, bl.a. pga. af en veleksekveret trailer, der skabte en god gyserstemning uden egentlig at afsløre for meget af handlingen. Mystikken var dermed beholdt før filmen blev sat på, og alene hjemme, vinterblæsten larmende udenfor og lyset slukket havde jeg en forventning om, at It Comes At Night kunne være en skjult lille indiegyser-perle. Dermed var skuffelsen i den grad også stor efter halvanden times spilletid. Et ellers godt set-up for en gyser, en mystisk historie og ikke mindst en god skuespiller som Joel Edgerton formåede på ingen måde at indfri mine forventninger.
Præmissen er ellers virkelig spændende. Ude i skoven bor familiefaderen Paul (Joel Edgerton) med sin kone Sarah (Carmen Ejogo) og deres søn Travis (Kelvin Harrisson Jr.). De bor forholdsvis sikkert i et hus afskåret fra omverdenen der hærges af mystiske overnaturlige væsner. Samtidig med de mystiske væsner, bliver folk også syge, og derfor begiver familie, sig kun uden for huset i dagslys og med masker på. Men en nat bryder en mand, Will (Christopher Abbott), ind i huset, eftersigende på udkig efter vand og mad, og Paul og familien ender med at invitere Will og hans familie ind i huset, men med nye gæster i huset dukker også nye farer op. Hvem kan man stole på?
Der er altså lagt på til en klaustrofobisk og intensiv gyser, med få involverede mennesker og et sparsomt overblik over, hvad der egentlig foregår ude i den virkelige verden. Vi bliver som seer konstant mindet om de farlige væsner, der lever uden for huset bl.a. igennem lyden. På et tidspunkt løber familiens hund fx væk fra huset umiddelbart fordi den har fået øje på noget ude i skoven, og vi hører lydene af, hvordan hunden måske bliver taget af væsnerne. Jeg kan normalt godt lide suspensen i, at vi som seer ikke får ”det onde” at se før langt hen i filmen. Faktisk er jeg af den mening, at mange gyserfilm mister deres uhygge når det uhyggelige endelig visualiseres og langt hen ad vejen formår It Comes At Night at bruge forestillingen om det uhyggelige som et godt virkemiddel. Men så har jeg altså også en forventning om en form for forløsning, men det leverer filmen aldrig. Titlen antyder jo ”at noget kommer om natten”, men der kommer sgu aldrig noget. Først er det Will der bryder ind i huset om natten, men intet monster. Hver nat har familiens søn Travis også nogle meget mystiske mareridt, der varsler monstrenes komme, men igen forbliver det ved mareridtene. Ergo, der kommer aldrig noget ondt. Hele handlingen centrerer om den her familie og deres isolerede liv ude i skoven, og vi ser næsten ikke, hvordan verden uden for tager sig ud. Måske er der slet ikke nogle mystiske væsner? Men hvad så med den mystiske sygdom? I filmens anslag slår Paul svigerfaderen ihjel, da han er blevet smittet og er ved at udvikle sig til en eller anden form for zombielignende ting, men det er det eneste vi ser til det.
Hvor om alting er, så blev jeg slemt skuffet over en film, der ellers bagte op til noget virkelig uhyggeligt, men ikke en eneste gang blev jeg skræmt, og så er den isolerede og klaustrofobiske stemning ude i skoven bare ikke nok til holde intensiteten oppe; ikke en gang i halvanden time. It Comes At Night leverer ikke, hvad titlen eller den stemningsfulde trailer lover, øv!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
