Denne film er mærkelig. Titelen har INTET med indhold at gøre, men er valgt fordi den berømte DJ der har produceret filmen ville have hans navn i titlen - en besynderlig & forfængelig måde at lave film på. Filmen omhandler en fiktionel DJ - Frankie Wilde - der er superstar på Ibiza's klub-circuit. Han bruger sin tid på at bolle, drikke, sniffe enorme mængder kokain, og på at levere storslåede anthems til de raves som vi efterhånden kun kender den spanske Ø for.
Så længe Frankie laver musik leverer hans slibrige producer (Mike Wilmot) og hans model-kone (Kate Magowan) alle de stoffer han kan finde på at bruge, alle de damer han behøver, og ligeså meget fest som han kan klamre sig om.
Men Frankie's natter i klubberne, etc, ta'r deres tog på ham - Han er s'gu ved at blive døv! Det kan en DJ jo dårligt leve på, så hele hans verden falder sammen. Herfra er filmen ikke længere en slags 'mockumentary' men en romantisk\inspirerende historie om hans fald og senere oprejsning.
Filmen forsøger at være sjov, men formår det aldrig rigtig. Historie er der dårligt noget af, men den lader som om den har haft et manuskript under produktionen. Skuespillerne klarer sig udmærket - men godt skuespil kan ikke redde en forfærdelig kedelig historie uden noget på hjerte. Denne film er et forsøg på at lave Spinal Tap for rave-miljøet, og det går ikke. Glem den her film hurtigst muligt.