Vi er begyndt at se flere kvinder på rollelisterne, hvilket jo i sig selv er en positiv udvikling. Forfatterne bag succesen ”Klassefesten” har nu forsøgt sig med en kvindelig version af pinagtighederne og venskabet imellem tre forskellige kvinder. Det er pinligt, men er det ens betydning med, at det også er sjovt?
Kvinders midtvejskrise
Den fraskilte singlemor, Eva (Mille Dinesen) tager på et wellness ophold med sin barndomsveninde, Marlene ( Lærke Winther) for at hjælpe hende igennem sin midtvejskrise. Evas eksmands unge kæreste, Isabella (Stephania Potalivo) er dog også med på turen og kampen om bedsteveninderollen for Marlene er for alvor sat i gang. Det bliver noget af en prøve for kvinderne at kunne enes og forhåbentligt redde deres forhold, så Evas søn kan få en god fødselsdag med både mor og stedmor.
Urealistiske portrætter
Nu er filmen en komedie, og det betyder at alt lige får en ekstra overdrivelse på vegne af humorens kunst, men dette kan for nogen anses som lidt irriterende. Som kvinde sidder man tilbage og tænker ” Er det virkelig sådan vi kvinder er overfor hinanden?”. Naturligvis er jalousi noget, som altid kan findes – både hos mænd og kvinder. Isabella repræsenterer alt det, man kan misunde. Hun er ung, smuk, succesfuld og kan bare alt, men kæmper højt sandsynligt også med sine egne usikkerheder. Eva fiksering af den smukke Isabella bliver simpelthen for meget i længden og det går ud af komikken. Mille Dinesen er ellers meget sjov, men hun har ikke fået tildelt verdens bedste manuskript.
Halvkedelig Jagtsæson
Faktisk har de små biroller en større humoristisk effekt end de tre kvindelige hovedroller. Bl.a. er der en højtider og sensitiv wellness-instruktør, som får nogle gode jokes om wellness ind over, og så er Lars Ranther i rollen som klovn nu også meget sød. Humor er naturligvis subjekt, og derfor vil nogle sikkert finde disse kvinder og deres pinligheder sjove, men den meget simple historie bliver rimelig ligegyldig og irriterende. Det er intet imod, at det bliver pinligt, men hvis det kun forbliver pinligt og aldrig rigtig sjovt, bliver det er halvkedelig tur.
”Jagtsæson” satser på plat og pinlig humor, men det bliver hurtigt for irriterende i længden. De tre hovedroller gør hvad de kan med et halvlunkent manuskript, men det bliver aldrig rigtigt sjovt – men nu er humor heldigvis subjektivt.