Den havde jeg ikke lige umiddelbart set komme. Denne signatur og danske komedier plejer at være et rigtig dårligt match. Jeg er sjældent videre begejstret, når dansk falde-på-halen komik og kiksede typer skal levere one liners i håb om at komme op på siden af billige amerikanske forbilleder. Pennen var på forhånd spidset til syleform og klar til at skille dette formodede makværk fra hinanden. Sådan skulle det imidlertid ikke gå…
Jagtsæson ender faktisk med at falde i min smag. Virkelig noget af en overraskelse, for genren kan i den grad være en anstrengende omgang på disse breddegrader. Alt for ofte er komediemanuskripterne bygget op om det såkaldte sjove, pinagtige og akavede, hvor der så ikke er brugt tid på at skabe nogen form for vedkommende baggrundshistorie, ramme, dilemma eller udvikling. Når det først er tilfældet, så er projektet egentlig allerede dødfødt, for så har man som seer for længst tabt interessen og sjofelhederne bliver dilettantiske. Jagtsæson styrer på forbløffende vis sikkert uden alle disse fælder.
Rammehistorien handler om den kiksede Eva, der forsøger at gøre alting perfekt. I stedet ender hun ofte med ødelægge alle gode hensigter. Hun er fraskilt, og vi møder hende nogle få dage, før hendes søn Oliver har fødselsdag. Eksmanden har fundet sammen med en ung lækker sveske ved navn Bella, som Oliver allerede er blevet ret glad for. Derfor bor der i Eva et stærkt konkurrence-gen om ikke at tabe populariteten hos Oliver. Det er dog ikke Evas eneste udfordring, for Evas bedste veninde Marlene er gift med Anders. Anders er bedste ven med Evas eks-mand, og det gør at Marlene og Bella også får et tæt forhold gennem deres partnere. En kæmpe tårn i øjet på Eva, for nu skal hun ikke alene kæmpe med Bella om at være favorit-mor og favorit-veninde. Hendes position og status er presset, og jo mere man forsøger at forbedre sig, prale, være alvidende, smart og kæk, jo hårdere falder man, når sandheden skal frem. Eva klamrer sig til de isglatte tinder og forsøger på alle måder at blive på toppen. Derfor er hun også nødt til at springe ombord på en tøsetur, da Marlene er blevet hemmeligt forelsket i en fyr ved navn Peter. Marlene skal sættes op med Peter, for at få afstemt om det er noget for hende. Her er der rig mulighed for Eva at udkonkurrere Bella som Marlenes bedste veninde. Den mission viser sig dog slet ikke at være så nem, og ej heller når der undervejs skal findes fødselsdagsgave til Oliver.
Mille Dinesen (Rita) leverer Eva, som var Eva en hidtil ukendt søster til Frank Hvam i Klovn. Hun er i hvert fald lige så god til at rage pinligheder til sig, og det står endda i en endnu større kontrast, fordi hun rent faktisk fremstår endnu mere påståelig og verdensstjerne-agtig end Frank gør. Karma rammer hende bare endnu hårdere i en række uforglemmelige scener, hvor der skal masseres fødder i et boblebad, vokses t…….. som wellness eller skydes med skarpt ved en godsejers jagtforsamling. Det er som sådan ikke denne jagtseance (i øvrigt med Tommy Kenter som godsejeren), som filmens titel refererer til. Det er i højere grad jagten på popularitet i alle henseender. Stephania Potalivo (Sjit Happens) og Lærke Winther (Mødregruppen) gør et blændende stykke arbejde med ikke blot at være pendanter til Eva, men så sandelig næsten også gøre deres karakter til ligeværdige hovedpersoner. På rollelisten ses også Jon Lange (Én For Alle), Rasmus Botoft (Rytteriet), Lars Ranthe (Kriger), Asger Reher (Ørkenens Sønner) samt en memorabel Morten Brovn (I Krig & Kærlighed) som saunagus-mester, der ryger i karambolage med Eva.
Det lå ikke i kortene at denne signatur skulle klukle undervejs. Men jeg indrømmer – det skete rent faktisk. Tænk sig at jeg kunne lide en film, der måske nok ikke lige har en 41-årig mandsperson som kernekunde.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.