Skriv en kommentar
Søskendeparret Trish (Gina Phillips) og Darry (Justin T. Long) er på vej hjem til familien på sommerferie. Stemning i bilen er lystig og pjattet, lige indtil de kører forbi en gammel kirke, hvor en mystisk mand er i færd med at dumpe nogle store aflange pakker svøbt i blodplettede lagner ned i et kloakrør.
Manden ser dem og forfølger dem i sin lastbil i et hæsblæsende tempo, men de redder skindet med nød og næppe. Trish og Darry er skræmt fra vid og sans, men beslutter sig alligevel for at køre tilbage til kirken for at undersøge sagen nærmere.
Til deres skræk opdager de, at det rent faktisk er menneskekroppe, der er blevet smidt ned i undergrunden. Faktisk er der tapetseret med døde kroppe på vægge og lofter, i hvad der viser sig at være et underjordisk laboratorium.
De skynder sig væk fra kirken hen til den nærmeste diner for at tilkalde hjælp. Her modtager de en mystisk opringning fra en synsk dame, der tilsyneladende kender alt til deres situation. Hun forklarer, at det ikke er tilfældigt, at sangen Jeepers Creepers spillede på dinerens jukeboks, da de kom ind. Hvis de hører sangen fremover, skal de opfatte det som et advarselssignal og skynde sig væk.
De to unge mennesker har nu den mystiske mand, der viser sig at være en frygtelig dæmon, i hælene. Det blodtørstige uhyre har fået færten af dem og helmer ikke, før det har fået, hvad det vil have…
Filmen indeholder en del splatter-elementer, som f.eks. når monstret flår hjerte, øjne eller sågar tunge ud på sine ofre.
Filmen er på ingen måder nyskabende, men der genbruges en masse velkendte horror-klicheer og chok-effekter. F.eks. dræbes monsteret ikke på trods af at blive kørt over og skudt adskillige gange, men vågner ”pludselig” op til dåd igen. På samme måde er det, at bruge den gamle Jeepers Creepers sang afspillet fra en gammeldags grammofon til at skabe uhygge også temmelig uoriginalt.
Den synske dame skaber kun forvirring i fortællingen, for det er uklart, hvor instruktøren egentlig vil hen med hendes rolle i filmen. Hun bidrager i hvert fald ikke til den uhyggelige stemning, som det forventes – snarere tværtimod.
Der er en hel del løse ender i filmen og ting, der simpelthen ikke hænger sammen eller giver mening. Men ser man bort fra det, indeholder filmen masser af spændende og uhyggelige scener, der virker præcis efter hensigten. Som gyser/splatterfilm er denne film helt suveræn, hvis man altså har lyst til at se en film igennem sine fingre eller ud igennem knaphullet i jakken. ”Jeepers Creepers” kræver ikke det helt store intellekt af sin tilskuer, den er ikke specielt begavet eller anderledes lavet, men man får, hvad man forventer altså et par gode gys.
Handlingen er en smule tynd, men ikke i højere grad end hvad der kan forventes af en film i denne genre. Der er lagt vægt på de ulækre detaljer, faktisk i så høj grad at man lige så godt kan indstille sig på at forlade biografen med kvalme.
