Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Alle kan huske den meriterende sejr ved OL i Atlanta I 1996 - alle kan huske eneren Anja Andersen og de klassiske blanding af fingre til dommerparret og geniale scoringer - alle kan huske Ulrik Wilbeks sære rejehop og hidsige udbrud. Du husker garanteret også navne som Janne Kolling, Anette Hoffman, Marianne Flormann, Anne Dorthe Tanderup, Rikke Solberg, Susanne Munk Lauridsen og resten af slænget. Men hvad de færreste husker, er at vi var meget tæt på aldrig at få disse oplevelser.
Kort inde i filmen ser vi daværende landstræner Ole Eliasen rystet konstatere at de kvindelige håndboldlandshold lukker og slukker. Spillemæssigt og resultatmæssigt har Danmark på det tidspunkt intet at byde på, og sponsorerne giver holdet kniven. Dansk kvindehåndbold er i ruiner hvad angår den nationale trikot, lige indtil en lyshåret knøs fra Lyngby-Taarbæk kommune tør melde sig ind i kampen fra noget der ligner år 0 og proklamere at det nu skal være slut med at møde op på landsholdet uden at være i form. Det giver genlyd til storsponsor Dansk Metal, som kaster sig ind i projektet om at få skabt et storhold ud af den ambitiøse Ulrik Wilbeks tanker og perspektivrige puslespil.
Resten er historie. Opblomstringen sker i 1987 og vi følger en flok krølhårede generte piger i kikset 80’er tøj frem til de bedrifter som stadig den dag i dag kan give gåsehud via EM- og VM-medaljer og ikke mindst føromtalte OL-triumf. Et glimrende øjebliksbillede på en svunden tid og helt sikkert en form for et klenodie som fortæller om en periode hvor kvindehåndbolden var nationalt folkeeje og som på alle måder i sin samtid overstrålede såvel samme sports herrehold som fodboldens ditto.
Men hvad er det så dokumentaren vil fortælle? Ikke andet i mine øjne end at sådan var den succesrige 10-årige periode. Vi får det hele serveret kronologisk i form af klip fra de store finaler tilføjet kommentarer fra 7 af spillerne fra dengang + Ulrik Wilbek naturligvis. Der er ikke den store vinkling, der er ikke nogen kritisk tilgang til omdrejningspunktet. Det er og bliver en dokumentar med meget lidt vilje til at bryde sig med noget som helst. Dog bruges der enormt megen tid på at dvæle ved det noget anstrengte forhold mellem verdens bedste håndboldspiller Anja Andersen og Ulrik Wilbek. Det ender som man nok husker det med et brud og kold luft – til en forsoning af to som på banen ikke kan undvære hinanden. Når man så sammenholder med udgivelsens titel ”Jernhårde Ladies” og så måler spilletid med fokus på Anja og Ulrik som individer, så er det lige før at titlen er misvisende. En trup består jo som sagt af meget mere end dirigenten og den som forsøger at undgå at holde takten.
Men er du til nostalgi, så glæd dig til et gensyn med folkehysteri, glatte halvgulve, mentaltræning i omklædningsrummet, et monster fra Rusland, østrigske tacklinger i halshøjde og meget meget mere som du troede du havde glemt. Men naturligvis havde du ikke det…
At gense de mest nervepirrende scener fra et stykke dansk idrætshistorie er GULD værd, men omvendt er det måske også meget godt at udgivelsen her ikke varer mere end 77 minutter, så det hele ikke går op i komplet selvforherligelse. Jernhårde Ladies indeholder også lidt ekstra guf, hvor vi følger bl.a. følger pigerne på tur på Grønland, genoplever musikvideoen bag sangen ”Danmarks Jernhårde Ladies” samt et gensyn med bænken i omklædningsrummet som har huset mange dejlige bagdele gennem tiden…
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
