Jimmy’s hall er baseret på den virkelige historie om rebellen og aktivisten Jimmy Gralton. Den foregår i den irske by County Leitrim, hvor de virkelige hændelser fandt sted. Filmen begynder med en velkomst og glædesscene, hvor Jimmy (Barry Ward) er vendt hjem efter 10 år i USA, New York. Han udtrykker over for byens indbyggere, at han ønsker at leve et stille liv som landmand og bo hos sin gamle moder.
Det er selvfølgelig et spørgsmål om tid før hans brændende politiske engagement ikke kan holdes tilbage grundet de usle, fattige vilkår mange af byens indbyggere lever under. Hans kampgejst for retfærdighed og troen på et bedre liv for de fattige tager igen form som for 10 år siden. De unge mennesker i byen får ham overtalt til at genopbygge hallen, hvor alle kan danse, synge, tegne/male, læse bøger - dygtiggør sig.
Hallen er blot et hylster. Hjertet i filmens fortælling er konfrontationen mellem Jimmy og præsten Father Sheridan (Jim Norton). Begge kæmper for hver deres overbevisninger, men trods konflikten mellem dem, nærer de også stor respekt for hinanden. Fader Sheridan bliver nærmest besat af Jimmy, hans tankegang, de bøger han læser og det musik, Jimmy har medbragt fra New York. Præsten har ligeledes respekt for Jimmy’s mod og tro på, at klasseskel er kun af det onde.
Jimmy’s hall er en vigtig brik i Ken Loach’s række af film, som alle på én eller anden måde har fokus på klasseskel. Mærkatet for en Ken Loach film er, at de er gennemsyret af et politisk engagement. Dog er den rå realisme i Jimmy’s hall fraværende sammenlignet med film som bl.a. Kes (1969) og My name is Joe (1998).