Tim Allen (bedst kendt fra tv-serien Ti Tommelfingre) spiller nyligt fraskilte Joe Scheffer, producer af sødladne pr-videoer for et stort medicinalfirma. Han er firmaets ukendte medarbejder. Han er den som altid går glip af forfremmelserne, de gode parkeringspladser og de gratis basketballbilletter. En dag bliver det Joe for meget, da han for øjnene af sin datter får et læg tæsk af en af medicinalfirmaets irriterende typer. Joe vil have hævn.
Han går derfor i bogstavelig forstand i træningslejr. Opstøver en afdanket Kung-Fu-filmstjerne (til tider skægt spillet af James Belushi) og begynder at spise proteinpulver. Rygtet om at Joe vil kæmpe mod den irriterende medarbejder, som alle åbenbart hader, spreder sig i koncernen og snart er Joe alles ven. Han inviteres med til festerne, han får adgang til den luksuriøse fitnessklub og han bages på at firmaets bedste kvinder.
Den gamle Joe forvandles og dette huer ikke datteren. Hun vil have sin far tilbage og ønsker bestemt ikke, at han skal i slåskamp. Af samme holdning er Joes kvindelige kollega Meg, som filmen igennem er lettere lun på ham. Om Joe vælger at forsvare sig eller at tænke på sine nærmeste skal bestemt ikke røbes her, men mon ikke den filmvante læser har gættet svaret.
Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående er handlingen mere end tynd. De indlagte gags er pinligt konstruerede og stort set ingen karakterer virker troværdige. Moralen må vel være, at det ikke gælder om blot at være en eller anden, men at man skal være noget bestemt. Til gengæld virker det som om man har valgt bare at lave en eller anden film – ud af et materiale som skulle have set en papirkurv.
Den enkelte stjerne begrundes i James Belushi og Ally-stjernen Greg Germanns enkelte sjove optrin.