Med Le Viol du Vampire påbegyndte Jean Rollin i 1967 en serie billigt producerede, men kunstnerisk vellykkede vampyrgysere, der i dag har opnået kultstatus blandt horrorfans verden over. Jomfruer og vampyrer (Requiem pour un vampire) er Rollins fjerde vampyrfilm og den er produceret i 1971.
Filmens hæsblæsende indledning præsenterer os for to jomfruelige teenagepiger, Michelle og Erica, som er på vild flugt i en stjålet bil. De er begge maskeret med klovemakeup, men det bliver aldrig helt klart, hvad der er gået forud for deres flugt. Imidlertid havner de snart på et gammelt slot, der beboes af en aldrende vampyr, hans smukke og sataniske vampyrelskerinder og tre groteske håndlangere.
Den aldrende vampyrs kræfter er stærkt aftaget i tidens løb. Nu ønsker han at velsigne jomfruerne med sit guddommelige bid og dermed føre sin forbandelse videre. Pigerne vil for evigt blive til nattens engle - forbandede, udøde, blodtørstige skyggevæsener.
Medens de endnu kan færdes frit i dagslyset, skal pigerne være lokkeduer for vampyrens næste ofre, de to kirkegårdsgravere. Michelle forelsker sig i den ene af mændene, Frederique, og lader ham villigt tage sin mødom. Således ikke længere jomfruelig bliver Michelle uanvendelig i vampyrens plan, og hun bliver overladt til Erica, der ligger under for vampyrens psykiske manipulation.
Rollins særlige stil har reminiscenser af den franske surrealisme, som blev rendyrket af Jean Epstein i 1920erne. Han blander de velkendte, gotiske vampyrmotiver med lidt softcore porno og erotisk fetichisme men tilfører samtidig en hallucinatorisk, sært besættende billedstilisering, der læner sig op af tegneseriernes udtryk.
I lange passager er fortællingen praktisk taget dialogløs. Den sammenhængende handling er bevidst spinkel, for Rollin dyrker især det suggestive og drømmeagtige
og forkæler os med atmosfæreskabende billedkompositioner og en unik klipperytme, der til tider tangerer det lyriske.
Til de mere sleazede højdepunkter hører en bizar scene, hvor en tørstig flagermus vellystigt suger saft fra et behåret kvindeskød og en scene, hvor vampyrens tre liderlige tjenere forlyster sig med de nøgne, ophængte sexslavinder i fangekælderen.
Der er naturligvis også lidt småperverst lolita-bondage mellem de to kvindelige hovedpersoner, som begge gerne jævnligt smider miniskørterne og fremviser deres ungpigebryster og missekatter.
Men det er især den overraskende, vemodige slutning, der vitterligt gør filmen til langt mere end en sensationssøgende spekulationsfilm. For Jean Rollin-kendere er Jomfruer og vampyrer et must. For de mere uindviede er den ikke det værste sted at
starte.
DVD-Udgivelsen
Tager man i betragtning at Jomfruer og vampyrer er produceret i 1971, bliver man ikke skuffet over DVD’ens billedkvalitet. Farverne er generelt stærke og filmen er gengivet i det korrekte widescreenformat (1:1.85). Billedet er skarpt og naturligvis anamorfisk. Et mindre irritationsmoment ved filmkopien er en del ridser og slitage samt et par sorte frames.
Ekstramaterialet omfatter trailers til tre andre erotiske vampyrfilm af Jean Rollin, Les Démoniaques, Le Frisson des vampires og La Nuit des traquées samt trailers til fire andre AWE-udgivelser (Blue Sunshine, House on the Edge of the Park, The New York Ripper og Puzzle). Desuden er der et slideshow med stills og plakater fra Jomfruer og vampyrer. Alt i alt en hæderlig udgivelse.
DVD Data:
Udgivet af Another World Entertainment og Redemption Europe (PAL, region 2)
Anamorfisk widescreen 1:1.85 (farve)
Ekstra: AWE Trailers, Slideshow (2 min.)
Undertekster: dansk, svensk, norsk, finsk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.