Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den nye slasher-morder, Rusty Nail, er tilbage for en tredje gang. Og det er lige meget, om vi vil det eller ej. Den første film, af Star Trek- og Star Wars-manden J. J. Abrams, var en nær kopi af Steven Spielbergs Duellen, men tilsat et drys moderne horrorfilm og en knivspids originalitet. Den var succesfuld nok til at få udgivet en 2’er, som var okay. Ikke mere end det. Den her tredje film har sine lyse øjeblikke, men føles livsløs og unødvendig. Værst af alt så er karaktererne så livløse, at publikum ikke har nogen at heppe på. En film er virkelig ganske unødvendig, hvis det kun er morderen, man vil se på, og ikke hans ofre.
Efter prologen, hvor Rusty Nail (Ken Kirzinger, som mange horror-fans nok kender) myrder to narkomaner, bliver vi præsenteret for filmens egentlige offerlam. Denne gang er det et street-racerhold, som gør ham sur. På vej til det ræs, de skal køre, beslutter de sig for at udfordre skæbnen ved at køre på en landevej, som få mennesker i lokalområdet vover at bruge, fordi folk har en tendens til at forsvinde. Her løber de ind i Rusty Nail i hans lastbil, som de overhaler. Og som den morderiske galning han nu er, følger han efter dem og det fører til en blodig leg om katten efter musen.
I de forrige film havde Rusty Nail en tendens til at lege med sine ofre, før han slog dem ihjel. I ”Joy Ride 3” bruger han sin lastbil og sit værktøj til at torturere og dræbe sine ofre. Det valg gør, at hans lastbil på nær føles som en karakter i sig selv, som et utæmmet dyr, men det fjerner også Rusty Nails chokfaktor og gør mordene særdeles uinspireret. Der er skam tonsvis af blod, men der er ingen kreativitet bag mordene. Rusty Nails fremgangsmetode er blevet for meget torturporno, og det er sgu ærgerligt. Han har ingen personlighed, og ud over et par smarte kommentarer her og der, er der ikke noget sjovt ved ham.
Og hvad angår street-racerholdet (Kirsten Prout, Ben Hollingsworth, Jesse Hutch, Gianpaolo Venuta, Leela Savasta), så var det rart, at ingen af dem er utiltalende karikaturer. Der er ingen irriterende pestilens, ingen idiotisk sportstype, ingen poptøs – de er bare normale unge mennesker. Men ligesom Rusty Nail så har de ikke meget at komme efter, de har ingen baggrundshistorie og de har ingen mindeværdige personligheder. Vi kommer ikke til at kende dem og vi er ligeglade med dem, når de dør.
Historiemæssigt tager manuskriptet nogle underlige beslutninger undervejs. F.eks. siger Rusty Nail til ungerne, at de skal møde ham på en slags bilkirkegård. Som svar på det beslutter én af ungerne sig for at ringe til politiet. Du ved: så han kan fortælle strisserne, hvor denne galning befinder sig. Men en af hans venner tager så telefonen og lægger på. Da de så kommer hen til bilkirkegården, siger denne person til de andre, at de skal skynde sig at flygte, finde en tankstation og ringe til politiet. Øh – hvad siger han? Hvis han ikke havde lagt på til at starte med, ville politiet allerede havde været der!
Der er dog et par lækre stuntscener med i filmen. Vi får biler, som vender på hovedet, eksploderende biler, ting og sager som det. Men det er ikke nok til at stoppe filmen i at bløde til døde halvvejs. Prologen er det, der er mest interessant, fordi det er nogenlunde sjovt. Men derfra bliver ”Joy Ride 3” bare fladere og fladere. Hvis du keder dig til Halloween, jamen så kan du da få et godt grin, men hvis du leder efter noget, som har mere substans, kan du godt droppe denne titel.
Ekstramateriale: 4 stjerner for at give denne lille film så meget ekstramateriale. Instruktørens passion for horrorgenren skinner virkelig igennem.
”Riding shotgun with Declan: Director’s Die-aries”. Ni minutters videodagbøger af instruktøren bag filmen. Det er tydeligt, at filmholdet og skuespillerne havde det sjovt under indspilningerne, og vi får et indblik i, hvordan sminken blev sat, og hvordan scenerne blev forberedt.
”Jewel’s Message”. Varer lidt over et minut. Dette er karakteren Jewels filmet besked, som man også kan se i filmen. Ved ikke, hvorfor denne blev inkluderet som ekstramateriale.
”Road Rage: The blood, sweat and gears of Joy Ride 3”. Næsten tolv minutter lang og er en standard bag kameraet. Det mest underholdende er at se Ken Kirzinger snakke om sin rolle som Rusty Nail, mens fans genkender ham som manden bag ishockeymasken, Jason Voorhees.
”Deleted scenes”. Seks minutters fraklippede scener, alle sammen med musik og færdigklippet.
”Pre-vis sequences”. Instruktøren fortæller, hvordan han købte legetøjsbiler, filmede dem og hvordan det hjalp ham med at prævisualisere nogle af scenerne i filmen.
”Finding Large Marge”. Et sjovt lille indslag om at finde en bestemt skuespillerinde til en lille rolle.
”Commentary by Declan O’Brien”. Instruktørens audiokommentar. Han er en fan af genren, og det gør det nemt at lytte til hans kommentarer. Han fortæller i detaljer, hvordan visse scener blev til, hvorfor filmen blev klippet på den måde, den gjorde, og han snakker om de film og koncepter, han hyldede i ”Joy Ride 3”.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox Home Entertainment.
