Skriv en kommentar
Fra producenten af de uhyggelige gyserfilm, The Ring og Dark Water og instruktøren af Ju On: Forbandelsen, Takashi Shimuzu, kommer Ju On: Forbandelsen 2. Ju-On: Forbandelsen 2 fortsætter i samme nervepirrende stil som sin forgænger. Harase Kyoko, som spiller skuespiller i Ju On 2, medvirker i et show, der omhandler spøgelser og mystiske huse. Under en optagelse til et show, oplever lydmanden en mærkværdig lyd og optagelsen til showet må stoppes. Tilbage på redigeringsbordet er der mere end bare et show, der er blevet optaget. I huset, hvor optagelserne har fundet sted, er der sket det at en mor og hendes søn er blevet dræbt. Kayoko og hendes søn, Toshio, er nu kommet tilbage for at få hævn over hvemsomhelst, der har trådt ind i deres hus. De er kommet med på båndet til showet.
Forbandelsen indebærer, at døde mennesker kommer tilbage i de mest makabre skikkelser for at få hævn, hvis man kommer i nærheden af det sted de døde. Denne efterfølger til Ju On er mindst lige så effektfuld, som sin forgænger. Ved hjælp af sin egen fortællestil formår Shimizu at skildre nogle uhyggelige situationer, der kan få en garvet gyser-kender op fra stolen, eller presset ned i samme. Ikke siden The Ring er man blevet skræmt godt og grundigt fra sans og samling. Ju-On: Forbandelsen 2 er en perle i sin genre og gør et grundigt arbejde med at få skræmt biograf-gængeren ud af sit gode skind.
Der gøres brug af den sekventielle fortællestil, som i den første film. Dette bygger egentlig historien godt op og man får muighed for at opleve hvordan de forskellige handlinger mødes, i alle situationer. Dette er brugt før og man kan kalde det ny vin på gamle flasker, hvis man vil, men det spiller egentlig ikke den store rolle.
Ju On-filmene minder en smule om The Ring i brugen af virkemidler når vi, som spektatorer, skal udsættes for rædsler og gys. De døde spøgelser kommer op af et hul i jorden og de har langt hår! Derudover skal vi lytte på den mest grufulde af alle lyde, når vi gang på gang udsættes for endnu et chok. I relation til en typisk Hollywood gyser (a la The Haunting – blev du virkelig skræmt fra vid og sans?) virker Ju On filmene en tand bedre. De kan involvere dig emotionelt og spiller i høj grad på din frygt. Handlingen er så en anden sag – historien er lidt tynd, men hvis hovedformålet er at være skrækindjagende, virker det.
I en film som Ju On: Forbandelsen 2 skøjtes der henover skuespillernes karakterer, så der er ikke gjort så meget for, at man kan lære dem at kende. De er dog udmærkede, især de personer der spiller børn. De gør en ”uhyggelig” god indsats – tænk at man kan blive så bange for børn. De voksne skuespilleres udtryk er fremragende, når de oplever rædsler.
Ju On: Forbandelsen 2 får (som så mange andre film) sandsynligvis større publicity, når den amerikanske version produceres af Sam Raimi senere på året. Det er altid noget, at det er Hr. Raimi, der bliver producent. Det er positivt, at Shimuzi forbliver i instruktørstolen – det kan ikke betyde løsladelsen af en film, der er helt til rotterne.
Når det er sagt, bør man dog se den japanske version alligevel.
Ju On: Forbandelsen 2 er endnu en film fra den japanske gyser-bølge, der vælter ind over os. De er under alle omstændigheder et syn værd, hvis man kan lide genren.
Ju On 2 er en forbandet uhyggelig, veldrejet og god gyser.
