Skriv en kommentar
Den unge pige Rika, som er frivillig hjemmeplejer, bliver sendt ud på en sag, som ikke plejer at være hendes. Da hun ankommer til huset, er der meget rodet og beskidt, og hun finder en gammel kone skræmt fra vid og sans, som sidder og stirrer apatisk ud i luften. Rika fornemmer, at der er noget mystisk ved huset, og da hun går ovenpå, finder hun en lille dreng og en kat i et skab. Denne første del af ”Ju-on” ender med, at Rika besvimer efter at have set et skyggelignende væsen suge livet ud af den gamle kone. Næste del af filmen tager et spring tilbage til, hvad der er foregået inden Rika ankommer til huset. Man finder ud af, at den gamle dame ikke er den første, der har mistet livet i det besatte hus…
Lad os få det på det rene med det samme: ”Ju-on: Forbandelsen” er sindssygt uhyggelig!
Handling er der ikke så meget af, men det betyder ikke noget videre. Historien springer frem og tilbage i tiden, og det kan være ret svært at følge med i. Samtidig med at historien springer er den også meget tynd, og man skal holde styr på de japanske navne. Effekterne er meget simple, men utroligt virkningsfulde. Det er dem, der gør filmen værd at se. Ved hjælp af enkel sminke og uhyggelige lydeffekter skaber instruktøren Takashi Shimizu en stemning, der kan flosse selv de stærkeste nerver.
Filmen er uhyggelig på en snigende måde, hvor det løber koldt ned ad ryggen på en, i stedet for at chokere. Den er så væmmelig, at man undertiden ser sig nødsaget til at holde sig for øjnene, og man får til tider åndenød af den klaustrofobiske og indelukkede stemning i filmen. Den fragmentariske opbygning og de japanske skuespillere gør bare stemningen endnu mere skummel, og filmen er så gotisk skrækindjagende, at folk med hjerteproblemer hermed frarådes at se den. Alle andre, horrorfans eller ej, skal tage kæresten eller en god ven i den ene hånd og et glas stesolider i den anden og gå i biografen og blive skræmt af dette japanske mareridt af hidtil usete dimensioner!
