Skriv en kommentar
Junglebogen er en live-action version af Disney klassikeren, af samme navn, fra 1967. Tegneseriefigurerne er blevet erstattet med animation, med undtagelse af Mowgli som spilles af den unge Neel Sethi. Historien er dog ikke blevet ændret, Mowgli er stadig en forældreløs dreng, som er opvokset blandt ulve.
Men tigeren Shere-khan (Idris Elba) vil ikke have mennesker i junglen, og han truer med at slå Mowgli ihjel. Mowgli begir sig ud på en farlig rejse i junglen, hvor han blandt andet møder slangen Kaa (Scarlett Johansson) og Kong Louie (Christopher Walken). Undervejs opstår der udfordringer, men panteren Bagheera (Ben Kingsley) og bjørnen Baloo (Bill Murray) er parate til at hjælpe ham.
Når historien forløber helt uændret, hvorfor så lave en genindspilning? Fordi der på små 50 år er sket en teknologisk udvikling, der gør at denne film bliver visuelt smukkere end nogensinde før. Jeg er sikker på at man kunne bilde nogen, som ikke har kendskab til filmen, ind at det er rigtige dyr som bruges i filmen. I et kort øjeblik glemmer man, at dyrene er animationer, i hvert fald indtil de begynder at tale. Det er selvfølgelig en præmis, som man må tage med i købet og til at starte med, virker det underligt. Men det accepterer man hurtigt og begynder i stede at leve sig ind i fortællingen.
De seneste par år har Disney også genfortalt Askepot og Maleficent via live-action, men Junglebogen er den første til at implementere musikken. Sange som ’The Bare Necessities/Det Rent og Skær Nødvendige’ og ’I Wanna Be Like You/Jeg Vil Være Som Dig” er selvfølgelig med i filmen, alt andet ville have været uacceptabelt.
Instruktøren Jon Favreau’s Junglebogen er et visuelt mesterværk, som gør at man bliver helt betaget, til trods for at vi kender historien fra barnsben.
