Skriv en kommentar
Historien i efterfølgeren til en af de bedst sælgende tegnefilm herhjemme, nemlig junglebogen, er ikke specielt original, men som efterfølger er der også grænser for hvor meget nyskabelse man kan tillade, hvis man vil være tro mod etterens ånd.
Mowgli er i landsbyen, som han i etteren valgte frem for livet i skoven, men han savner sin glade ven Baloo, selvom han har fået en ven i pigen Shanti, og en beundrer i drengen Ranjan som han er blevet ”storebror” for i den familie der har taget ham til sig.
Baloo går også rundt og savner Mowgli, så en dag kommer han til landsbyen for at finde ham. Gensynsglæden er stor, og de tager sammen ud i junglen for at genopleve gamle tider, uvidende om at Shanti og Ranjah følger efter dem. Shanti tror nemlig at Baloo overfaldt Mowgli, og er fulgt efter ham for at redde ham fra den store bjørn.
Inde i junglen lurer Shere Khan, den onde tiger, der hader mennesker på hævn over Mowgli.
For romantikere, som jeg selv, er Disney altid godt, fordi man ved hvad man får. -God gedigen underholdning, hverken mere eller mindre. Jeg savner dog lidt uforudsigelighed i den ellers udmærkede film. Selvom man måske ikke kan regne ud i hvilken rækkefølge tingene vil ske, ved man de sker. Det er naturligvis altid svært at lave en efterfølger til en kassesucces, og det er da heller ikke fordi de er sluppet dårligt fra det… Men der mangler lidt ”bid”, noget der gør at filmen sætter sig fast, og ikke bare flyder forbi.
Personligt synes jeg at Rudyard Kiplings bog er en klassiker, og kan godt undre mig over at de ellers meget kreative og dygtige folk hos Disneys animationsafdeling har kastet sig ud i en toer. Selvom den ikke ødelægger noget, ja så gavner den heller ikke. Nogle historier skal der bare ikke pilles ved.
Når alt dette er sagt må jeg jo så også indrømme at man ikke kan sætte en finger på hvad Disney har gjort ved denne toer, den er tro mod historien, med masser af Jazz og morskab – og en tilstrækkelig portion uhygge til at man, i hvert fald som voksen, forstår at junglen er et farligt sted at være. Børnene vil med garanti elske den glade bjørn Baloo, og more sig over hans glade væsen. Stemmerne fungerer også fint, og det er tydeligt at man har lagt vægt på at der blev en vis lighed imellem stemmerne i de to film.
Alt i alt, en ok film der ikke overrasker, og underholdning nok til at børnene orker at se den færdig.
