Skriv en kommentar
Nogle børneskuespillere forbliver børneskuespillere. Nogle brænder ud efter overeksponering. Nogle finder ud af, hvad det kræver, og tænker “aldrig mere igen”. Nogle bliver sat i bås, og kommer aldrig ud af den. Tja, og så er der Nicholas Hoult i den anden ende af skalaen. Vi spoler lige 22 år baglæns og kigger på filmåret 2002. Her blev Nick Hornbys roman About A Boy filmatiseret med Hugh Grant i den bærende hovedrolle. En forholdsvis stor publikumssucces, hvor filmen blev nomineret til en Golden Globe, ganske som Grant gjorde for sin præstation. Manuskriptet blev desuden nomineret til en Oscar.
Drengen fra filmen spilles af Nicholas Hoult, hvilket han gjorde fortrinligt. Hoult har formået at tage springet fra barnestjerne til flere fine roller som voksen. I X-Men-universet kan han opleves som Beast. Hoult spillede også hovedrollen som Tolkien i filmen af samme navn i 2019. I det hele taget byder Hoults filmografi på flere velkendte titler som Mad Max: Fury Road, The Favourite, A Single Man, Renfield, The Menu og i indeværende år som stemmen til Garfields ejer Jon (på dansk Harald) i The Garfield Movie. Snart kan du se ham i Robert Eggers’ genindspilning af Nosferatu og senere i det nye år spiller han Supermans sten i skoen - Lex Luthor - i den kommende film om superhelten af stål.
Nu er han også tilgængelig som hovedrolleindehaver i Clint Eastwoods seneste film. Og ja, inden vi tager fat på selve anmeldelsen, så lad os bare lige bøje os for legenden, der altså stadig er aktiv i en alder af 94 år. Når han engang ikke er mere, så vil han huskes som en af Hollywoods og filmbranchens aller-allerstørste. Med Juror #2 stiller han en præmis op med et vanvittigt scenarie. Hvad ville du gøre, hvis du sad som nævning i en jury og skulle afgøre et skyldsspørgsmål, der i takt med sagens fremlæggelse peger på dig selv som skyldig frem for den anklagede? Ja, hvordan kan man overhovedet havne i sådan et dilemma i sådan en sag, spørger du måske?
For godt et år siden fandt man Kendall Carter (i øvrigt spillet af Clint Eastwoods datter Francesca) død under en bro med adskillige kvæstelser som dødsårsag. Kendalls kæreste James Sythe står nu foran retssagen anklaget for mordet på afdøde. Samme aften, som Kendall døde, var hun og James i skænderi på et værtshus, hvorefter Kendall løber derfra med James i hælnene. Det var det sidste, nogen så til Kendall. Alt peger på James som den, der skulle have sluttet livet for Kendall. Det er nu op til juryen at blive enige om en dom. I juryen sidder journalist Justin Kemp. Hans liv er på vej i den rigtige retning. Han er ved at komme sig oven på et alkoholmisbrug, kæresten er gravid og i det hele taget er der kommet vital ro omkring Justins liv. Som sagen opruller begynder Justin at få flashbacks. Han bliver klar over, at han faktisk selv var til stede på værtshuset samme aften som afdøde og James. Faktisk husker Justin pludselig, at han ramte et dyr på køreturen hjem i bil. Det skete kort tid efter, at han havde forladt værtshuset. Det ramte dyr var dog ingen steder at finde, da Justin standsede bilen efterfølgende.
En frygtelig sandhed går op for Justin. Tænk sig, hvis det slet ikke var et dyr, han havde ramt den aften. Tænk sig, hvis han faktisk var skyldig i Kendalls død. Tænk sig, hvis James er ganske uskyldig, men nu sidder anklaget for mord som den sidste, der har set Kendall i live. Tænk sig, hvis Justin er med til at dømme en mand for noget, Justin selv har været medvirkende til…
Justin sidder nu fanget i et uhyggeligt spind. Han kan risikere at blive tungen på vægtskålen, der sender en uskyldig mand i fængsel på livstid. Hvis han omvendt bekender sin egen skyld, hvad vil det så gøre ved hans livssituation? Kæresten? Det kommende barn? Straf? Justin er klar over, at han ikke kan gå med denne viden selv, så han spørger sin mentor Larry på alkoholklinikken til råds. Larry arbejder ved siden af som advokat, så Justin har tiltro til, at Larry kan give et retmæssigt billede af udsigterne ved at gå til bekendelse. Larrys ærlighed hjælper ikke Justin, for Larry er ikke i tvivl om, at Justin får svært ved at overbevise nogen om, at det var tale om et uheld. Kendalls død skete, da Justin var alkoholiker på daværende tidspunkt og ingen vil tro på, at Justin havde taget bilen hjem i ædru tilstand.
Tingene bliver ikke lettere angående Justins etiske og moralske mentale kamp. Den anklagende part i retssagen er ingen ringere end Faith Killebrew, der er på valg til posten i en større stilling, hvor netop hustruvold er en mærkesag. Hun vil gøre alt, for at få James til at se skyldig ud. Justin ved som nævning, hvad han egentlig burde gøre, men det vil også ødelægge hans liv for stedse. Hvordan får han den resterende jury til at votere for en frifindelse uden at kunne give dem samme oplysninger, som han selv ligger inde med?
Han gør det godt, Nicholas Hoult, og han har endda sin “mor” fra About A Boy som den store modpart. Det er nemlig Toni Collette, der spiller Faith Killebrew. I filmens øvrige bærende roller finder vi Kiefer Sutherland (24, The Lost Boys, Stand By Me, A Few Good Men) som Larry og sidst men ikke mindst spiller J. K. Simmons (Spiderman, Whiplash og for tiden aktuel i Red One) en af den øvrige nævninge, som Justin skal forsøge at påvirke. Clint Eastwood har virkelig sat rammerne for et spændende skue, men på besynderlig vis, så mangler filmen en form for overordnet nerve. Man sidder lidt og tænker, at når mesteren selv får så genial en idé, så er det en skam, at man som publikum ikke bider flere negle. Det er ikke en kritik af, at vi som seere kender til Justins skyld på forhånd. Det er ikke et spørgsmål, om man hellere ville have haft en utryghed omkring Justins whereabouts. Der er bare ikke en progressionsspænding i filmen, der alligevel spænder 7 kvarter. Den er på sin vis også gået lidt under radaren, og mon ikke det skyldes den herfra påståede mangel på drama og/eller thriller?
Juror #2 er dog en seværdig film, men den får dig desværre ikke ud på stolekanten, hvilket man nok kunne forlange af en split case som denne. Selvom man overordnet set ikke kan sætte en finger på Clint Eastwoods samlede karriere, så håber jeg ikke, at Juror #2 bliver svanesangen. Please, Clint. Har du mon kræfter til endnu en?
