Sidste år var faktisk et rigtig godt år for den romantiske komedie. Det skyldes ene og alene den fantastiske og ikke mindst komplet originale, "The Big Sick", der byggede på de to hovedroller og manuskriptforfatteres, Kumail Nanjiani og Emily V. Gordon, virkelige forhold. Det var en smuk genfødsel af genren, men samtidig også en rettidig genfødsel, som passede til samtidens omverden, hvor multikulturelle forhold er en positiv realitet, og hvor disse forhold fortjener at blive repræsenteret på film - ikke mindst i Hollywood, hvor mangfoldigheden langt om længe er ved at bryde igennem. Derfor er det ligeså ærgerligt, når der kommer en så skuffende film som "Kærligheden flytter ind", eller "Home Again" som den hedder på engelsk, da den netop trækker det omfattende kvalitetsbarometer for genren i den negative retning.
Ungdommeligt besøg og angrende eks-mand
I filmen møder vi den 40-årige Alice, datter af en berømt filminstruktør, som må starte forfra med sit liv i Los Angeles sammen med sine to døtre, da hun er nyligt separeret fra sin mand. Tingene ændrer sig markant, da hun møder tre unge aspirerende filmfolk, Harry, George og Teddy, som flytter ind i hendes gæstehus, hvor hun i øvrigt falder for den charmerende og langt yngre Harry. Da hendes mand Austen indser, at han rent faktisk savner sin familie, tager han prompte til Los Angeles for at bede om tilgivelse, men dramaet opstår naturligvis så snart, at han møder de tre unge mænd, som måske har overtaget hans selverklærede alfa-status i familien.
Fornærmende ringe fortælling
Det er en ekstremt simplistisk og i bund og grund fornærmende ringe fortælling, som vi har set hundredvis af gange før, og charmen, som skal fremstå naturlig, føles derfor ekstra kunstig og påklistret af samme grund. Reese Witherspoon, der både har sublime og tvivlsomme roller på sit lange cv, gør hvad hun kan med Alice, men hun kæmper med troværdigheden, samtidig med at hun virker ukoncentreret i mange scener. Det gør det bestemt ikke bedre, at den debuterende instruktør Hallie Meyers-Shyer synes, at have svært ved at finde ud af, om hendes film skal være en romantisk komedie, et alvorligt drama eller en fuldblods feel-good film. Pico Alexander, Jon Rudnitsky og Nat Wolff, der spiller henholdsvis Harry, George og Teddy overspiller desuden alle sammen, og det er en klar hæmsko for filmen, at man ikke har fundet nogle bedre skuespillere til så bærende roller. Et af de eneste reelle lyspunkter på skuespillerfronten er Michael Sheen i en Michael Sheen-agtig rolle, der er perfekt castet som Austen, den sleske og manipulerende ægtemand til Witherspoon's Alice.
Set før og set bedre
Manuskriptet, der ligeledes er skrevet af Hallie Meyers-Shyer, har desuden en overvægt af genrens værste klichéer, som tynger gevaldigt ned i regnskabet. Det er egentlig ikke fordi, at filmen er helt igennem forfærdelig, for der er bestemt enkelte scener, hvor den virker, men qua at vi har set det hele før, uomtvisteligt også bedre, så bliver "Kærligheden flytter ind" aldrig andet end en forglemmelig affære. Selvom filmen forsøger at tackle et alvorligt og evigt relevant emne som skilsmisse, så fejler den desværre også på det parameter - filmen er bare ikke hårdtslående nok. Det er faktisk Hallie Meyers-Shyer's mor Nancy Meyers, der er producent bag "Kærligheden flytter ind". Selvom Meyers senior har stor erfaring og succes indenfor genren, der er den romantiske komedie, bl.a. den sjove "What Women Want" og den underskønne "The Holiday", så har junior ikke umiddelbart samme gennemslagskraft som instruktør, hvis man skal dømme ud fra denne fejlslagne og uheldige debut.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
http://www.midgetentertainment.dk