Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Kærlighedens Slør

28. september 2007 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Kærlighedens Slør billede

Smuk film baseret på en roman af W. Somerset Maughams fra 1925, men kan den klare springet til det store lærred, undskyld lille skærm.

Den unge ambitiøse og dygtige læge Walter Fane forelsker sig og bliver gift med den smukke Kitty. Kitty kommer fra en fin familie og denne er glad for at hun endelig har fundet et passende parti. Men hun er træt af alle de normer hun hele tiden skal leve op til, så hvor Walt frier af kærlighed, siger Kitte mere ja af lyst til at løsrive sig end egentlig kærlighed.

En dag ændres deres liv radikalt for Walters arbejde fører dem til Shanghai, hvilket byder på store omvæltninger i begge deres liv. Mens Walter kæmper mod sygdomme og andet grimt, sidder Kitty hjemme og keder sig, for der er ikke meget at tage sig udover sidde og fx sy eller holde theselskaber for de andre lægefruer.

Kitty indleder et forhold til den britiske vicekonsul Charles, som lever et meget let liv med fest og farver. Da Walter opdager Kittys affære, så melder han sig frivilligt til at arbejde i en kinesisk landsby ramt af kolera. Det daglige arbejde i landsbyen sætter parrets forhold i perspektiv, så ud af elendigheden begynder følelser, respekt og kærligheden hinanden, hvilket giver deres liv ny mening.

Smuk film, men også lidt kedelig

Filmen er baseret på en roman af W. Somerset Maughams fra 1925 og den gang var der nok mere oprør i at en datter løsrev sig end i dag. Det er en meget smuk bog og film om kærlighed, had og tilgivelse. Problemet med mange af disse bøger er ofte at når man sidder og læser dem bliver man fanget og danner sin egen film og billeder, det gør tit at man bliver meget kritisk på forhånd, hvilket ofte gør at nogen film fejler uden af være decideret dårlige, men bare ikke lever op til tårnhøje forventninger. Når historien så samtidigt er temmelig banal og set mange gange før skal der virkelig meget til, at man kommer helt op og ringe over den.

Personligt syntes jeg det er en fantastisk smuk bog, men også film. Men da meget af filmen/bogen er beskrivelser af stemninger både mellem personerne, men også af de forskellige miljøer og steder den foregår kan den også virke lidt kedelig, da der ikke rigtig sker noget, som driver filmen rigtig fremad.

Filmen er fyldt med smukke billeder og musik, så har du brug for en rejse/film for disse sanser og ikke føler du vil bruge tid på bogen, få du her fuldt valuta for pengene. Jeg vil nu holde mig til bogen for jeg har allerede dannet mig mine billeder.

Solidt skuespil

Filmen er utrolig velspillet. Edward Norton og Naomi Watts bære virkelig deres roller med pragt og virkelig giver sig hen i historien. Man kan mærke at dette virkelig er en historie de gerne vil fortælle os andre, hvilke også understreges at de begge er medproducenter på filmen. Det er ikke mange film hvor man virkelig kan mærke at skuespillerne tror så meget på deres figurer og det gøre også sit til at de bliver mere troværdige, selvom mandetyperne og kvindetyperne måske på nogen godt kan virke lidt forældede.

En vigtig rolle i filmen er hverken en person eller et dyr, er miljøerne og naturen, og der har instruktøren klogt nok lader dem spille en væsentlig rolle, selvom den næppe hiver en Oscar hjem.

Ekstra materiale

Der er desværre ikke noget filmrelateret ekstra materiale, kun trailere for "Flyboys", "Revolver", "Goya's Ghost" og "Brooklyn Rules" også fra Nordisk Film, så er det skuffende når alle involverede har lagt så meget sjæl i produktionen.

Video

Billedet er i 2.35:1 Anamorphic og står fantastisk flot og står både skrapt og flot uden nævneværdige problemer hverken i meget mørke eller scener med meget sort. Der er således ingen større spor af komprimeringsfejl eller andre digitale artefakter og dem som er skyldes mere, at filmen er skudt på rigtig film og ikke digital video. Der er flere steder med edge-enhancement og udtværinger, men det er til at leve med.

Når billedet er så flot og billede siden er så imponerende, er bet bare lige det, at på en lille skærm på fx 32” eller mindre falder filmen helt sammen og derfor er jeg glad for at jeg nåede at opleve den på det store lærred. Men hva’ pokker med den fart de store fladskærme er på vej ind i de danske hjem skal du ikke holde dig tilbage, for den er jo stadig smuk at se og opleve.

Jeg har forsøgt at lave screen-shot for at gengive nogle af de mange stemninger, men det lykkedes desværre ikke, så du må nøjes med lidt moviestills.

Audio

Til et smuk film som denne hører naturligvis et ditto lydspor. Dolby Digital 5.1 lydspor, der kommer godt ud i alle dine højttalere store som små.

Talen står klokkerent, men da underlægningsmusikken er temmelig voluminøs og fuld af stemning, og endelig er atmosfærelyden til tider en anelse for prangende, kan det godt i perioden blive lidt for meget af det gode, men helt klart et godt match til de flotte billeder.

Konklusion

Dette er en film som passer perfekt til en romantisk aften, for der er masser af stemning, smukke billeder og godt skuespil og ikke mindst rigelig tid til at kigge kæresten/konen/manden i øjnene undervejs. Det er nemlig ikke en film, hvor man skal koncentrere sig meget for at kunne følge med, for faktisk er handlingen temmelig banal og set mange gange før.

Filmen er både velspillet og velproduceret, hvilket også gør at den er lang bedre end de fleste film på hylderne, så det skal heller ikke holde dig tilbage, at der ikke er de største stjerner på rollelisten, men glæd dig over det er nogen som tror på historien og deres figurer.

Det er dog en film, som efter min mening hører hjemme på det store lærred eller en stor fladskærm for rigtig komme til sin ret, men har du mulighed for at se den sådan, skal du ikke snyde dig for den smukke oplevelse denne film kan give dig/jer. Jeg vælger derfor, at give filmen 4 stjerner og ikke 5 som jeg ville have givet den i biografen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Kærlighedens Slør
Original Titel: The Painted Veil
Premieredato: 18. september 2007
Instruktør: John Curran
Skuespillere: Naomi Watts, Edward Norton, Liev Schreiber, Diana Rigg, Toby Jones, Sally Hawkins, Zoe Telford, Anthony Wong
Spilletid: 120 min.
Selskab: Bob Yari Productions - Class 5 Films - Colleton Company m.fl., Nordisk Film, 2006 (denne DVD 2007)
Genre: Drama
Link: http://wip.warnerbros.com/paintedveil/
Dette er en film fyldt til randen med smukke stemninger og hvor der virkelig er kælet for detaljerne.
Dette er en film fyldt til randen med smukke stemninger og hvor der virkelig er kælet for detaljerne.
Udover skuespillerne spiller naturen også en vigtig rolle i filmen, der gør sit at filmen også bliver en film for sanserne.
Udover skuespillerne spiller naturen også en vigtig rolle i filmen, der gør sit at filmen også bliver en film for sanserne.
Det er tydeligt at instruktøren John Curran, Edward Norton og Naomi Watts virkelig har brændt for at fortælle os denne historie - Tak for det :-)
Det er tydeligt at instruktøren John Curran, Edward Norton og Naomi Watts virkelig har brændt for at fortælle os denne historie - Tak for det :-)


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...