Skriv en kommentar
Liv er født i Japan, har boet i Amerika, Canada og Norge. Hendes far døde tidligt i Livs tilværelse, og moderen var alene med Liv og hendes ældre søster.
Hun forlod skolen et år før tiden og rejser på kostskole i London, men efter 14 dage stopper hun og begynder at læse hos skuespiller Irene Brent. Året efter går hun til optagelsesprøve på teaterskolen i Oslo, men kom ikke ind. Hun begynder at arbejde på ”Riksmålsforeningen”, samtidig med at hun læser hos Tore Foss.
Liv møder en ung mand, bliver gravid, får en abort. Det har hun fortrudt hele sit liv, men hun gjorde det for at leve op til andres forventning af hende – moderen – farmoderen og resten af familien. Tore Foss får hende ind på teatret i Stavanger, og hendes første rolle var som Anne i ”Anne Franks dagbog”.
På ”Nationalteatret” spillede hun med i Jeanne d`arc. Efter den rolle blev hun tilbudt flere ansættelser – hun valgte ”Det norske teater” i første omgang, men senere skiftede hun til ”Nationalteatret”.
I 1960 bliver hun gift med Hans Jacob Stang, men da hun undervejs i sin karriere møder Ingman Bergman, flytter hun sammen med ham og får datteren Linn. Bergman bygger at hus med en høj mur udenom, så ingen kunne se ind til dem. Hun fik ikke lov til at rejse – kun hjem til moderen, hun måtte også modtage besøg af sin mor.
Bergman er meget dominerende (han bliver også kaldt ”dæmoninstruktøren”), så da datteren er 3 mdr. mener han ikke hun skal ammes mere. Derfor tager han Liv med til Rom i 3 uger, men den lille pige bliver hjemme hos sin barnepige. Efter nogle år vælger hun at bo alene med sin datter, men holder stadig kontakten til Bergman, som senere gifter sig med Ingrid.
Udover de to mænd havde hun et kortvarigt forhold til Warren Beatty, en ikke navngiven hjerneforsker og et langt forhold til Jugoslaviens største TV-personlighed for til sidst at gifte sig med sin nuværende mand Donald Saunders.
Liv er både skuespiller, forfatter og instruktør. Mange af de film, hun har spillet med i, er instrueret af Ingmar Bergman. De bedst kendte roller havde hun i:”Udvandrerne”, ”Scener fra et ægteskab”, ”Ulvetimen”,”Et dukkehjem”, ”Ægteskabsannoncen”(med Gene Hackman som modspiller), ”Hvisken og råb”, ”Tabte horisonter” samt ”Troløs”, som blev kåret som en af de 10 bedste film i 2000, samt mange andre.
Som forfatter kender vi hende fra bøgerne: ”Forandringen” fra 1976 og idevand” fra 1984. Som instruktør huskes hun blandt andet for filmatiseringen af ”Kristin Lavransdatter” og ”Personlige samtaler”.
Liv fortæller, at hun er meget sårbar i sit eget liv, men helt anderledes ugenert når hun er skuespiller eller instruktør. I de seneste år har hun gjort et stort arbejde som ambassadør i UNICEF. Hun har rejst rundt i mange lande for at besøge flygtningelejre og hjælpe gadebørn. Hun har fået en fransk orden for sit arbejde, men den leverede hun tilbage som protest mod atomprøvesprængningerne i Stillehavet.
Liv mener hun har forandret sig meget i de senere år. Hun ved ikke, om det er på grund af den hjerneblødning hun har haft, eller det er alderen. Hun spekulerer ofte på, om mennesker vil huske hende, som hun er, eller som hun var.
Bogen er lidt specielt på grund af sin springende handling. Samtale om fortiden – samtale om nutiden og dagbogsoptegnelser som ikke altid omhandler det, som samtalen gik ud på. Man kunne forestille sig, den blev mere læsevenlig, hvis den bestod af 3 selvstændige afsnit. Men den handler om en meget ærlig Lis fortalt til et menneske, som tilsyneladende kender hende godt, ja han kender også til sider af hendes liv, som hun ikke vil have med i bogen. Det kunne også have været interessant, hvis den havde været illustreret med fotos fra hendes mange roller.
Bogen er venligst stillet til rådighed af:
Høst & Søn.
