Mit første møde med Kim Larsen må kunne dateres til engang i begyndelsen af 1980’erne. I min erindring er billedet et cirkustelt, hvor jeg som 4-årig og siddende på skuldrene af min far oplever Larsen og Bellami trykke den af. En fornemmelse af Clausen og Petersen er også at finde i erindringen, så måske var også de to gavflabe til stede i teltet.
Siden hen gik det op og ned. Gymnastiktimer, hvor vi absolut skulle tonse rundt til lyden af Jutlandia. Gymnasiefester hvor en eller anden selvfølgelig skulle sætte Kvinde Min på afspilleren, når festen var ved at ebbe ud. Og undervejs har jeg været rigtig træt af Larsen. Syntes at han var noget nær det mest vulgært folkelige og skrev det mest irriterende, overfladiske pladder, man kunne støde på. Det havde nok en del at gøre med ungdommelig søgen efter skelsættende oplevelser, som i den tid altid var lig med det anderledes og det originale.
I dag er jeg igen glad for Larsen. Oprigtigheden og spilleglæden synes fastholdt, trods de mange år på vejene. Således også på det seneste udspil, der inviterer os indenfor i et telt i Helsingør, hvor Larsen og Kjukken gav en fremragende live-optræden sidste sommer. Ensemblet ligger ud med en drønende udgave af ”Strengelegen”, og så er scenen ligesom sat, for som det hedder i sangen; ” han kunne ikke stoppe, nej han måtte køre på. Han vidste han var død, hvis først han gik i stå.”
Sammenspillet og energisk fremstår Kjukken, der foruden Larsen på vokal og guitar tæller trommeslager Jesper Rosenqvist, guitarist Karsten Skovgaard og Jesper Haugaard på bas.
Koncerten mikser velkendte Larsen-klassikere med en håndfuld nyere sange, og publikum snydes heller ikke for Gasolin-hits som Kvinde Mine og Rabalderstræde. Kun ”Langebro” skal man desværre kigge forgæves efter. Den var dog at finde på sidste live-dvd, ”Det var en torsdag aften” , som blev udsendt i . I forhold til den dvd, fremstår ”En lille pose støj” langt mere energisk og eksplosiv. Rabalderen er tilbage, og det klæder sgu’ egentlig den gamle stodder og hans kumpaner.
Foruden den velspillede koncert er det et par fine seancer med trubadurerne på ekstramaterialet dels i form af en række numre fra øvelokalet og dels i form af en lille ”behind the scenes”, hvor vi følger bandet i bussen og på et par værtshusbesøg. Noget intimt portræt a la Pennebakers film om Bob Dylan, ”Don’t Look Back fra 1967, bliver disse sekvenser aldrig, men det er da rimelig underholdende at se og høre på.
Såvel cd og dvd består af følgende numre:
1. "Strengelegen"
2. "Rita"
3. "Mig og Molly"
4. "Hvis Din Far Gir Dig Lov"
5. "Det Bedste Til Mig Og Mine Venner"
6. "This Is My Life"
7. "Fremmed"
8. "FiFi Dong"
9. "Jutlandia"
10. "Sømand Ombord"
11. "Kloden Drejer Stille Rundt"
12. "Midt Om Natten"
13. "Lykkens Pamfil"
14. "Joanna"
15. "Pianomand"
16. "Kvinde Min"
17. "Køb Bananer"
18. "Gammel Hankat"
19. "Gør Mig Lykkelig"
20. "Sammen Og Hver For Sig"
21. "Fru Sauterne"
22. "Rabalderstræde"
23. "Kringsat Af Fjender"
24. "Stille i Verden
CD/DVDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.