Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det at lave en biografi kræver indsigt, forståelse, medfølelse og en form for pointe med værket. Her er ”King Of Salsa” en fuldkommen unik film, da den ikke besidder nogle af disse ting, og bedst kan betegnes som kunstnerisk mord på det filmiske medie. Aldrig før har jeg igennem en film benyttet spoleknappen på fjernbetjeningen så flittigt og konsekvent, og aldrig før har jeg været så glad for at have gjort det.
Biografien om Latin-legenden Hector Lavoe er centreret omkring et interview med hans kone, Puchi, umiddelbart efter hans død. Filmen starter forvirrende ukronologisk, men snart skifter den roligt mellem interview og datid, hvor Hector Lavoe ankommer til New York, nærmest øjeblikkeligt møder Puchi, bliver en stor stjerne, bliver afhængig af stoffer og bliver jaloux på sin kone.
”King Of Salsa” skifter uelegant med meget tåbelig klipning mellem lige dele musiksekvenser, montager og egentlige scener. Filmen kunne sagtens være klippet en time ned, og derved vare lige under en time, og selvom den ville være mere tolerabel at sidde igennem, ville den stadig være et frygteligt rod. På trods af at filmen er baseret på en sand historie, indeholder den udelukkende overfladiske karakterer, er forudsigelig fra første til sidste øjekast og chokerende ligegyldig og irrelevant. Emner som stoffer og jalousi kan ellers stadig behandles med originalitet og relevans, og vil sikkert kunne det til evig tid, men ”King Of Salsa” løber hele tiden over hvor gærdet er lavest. I de få dramatiske højdepunkter filmen har, skynder den sig videre til en ny musikvideo og herefter en montage, så man bliver revet væk fra enhver spænding filmen prøver at opbygge.
Ganske vist er filmen hverken prætentiøs eller pompøs, men med en hovedpinevækkende uinteressant bygning, en instruktør der bør få en flad og en bunke skuespillere der ikke kunne se mere ligeglade ud, er der virkelig ikke andet at komme efter end musikken. Latin og Salsa er næppe mine foretrukne musikgenrer, selvom jeg da sagtens kan se charmen og varmen i dem, så jeg ville hellere have haft brugt filmens spilletid på at hoppe fra en spand til en anden. Instruktøren Leon Ichaso, der har lavet film og serier siden 1979, har valgt at bruge et meget tidstypisk udtryk i ”King Of Salsa”. I interviewet benytter han kun sort/hvid og med uelegante hurtige zooms, prøver han at fremprovokere følelser for en karakter, der ikke kunne virke mere ligegyldig på sit publikum. Under musiksekvenserne bruger han varme farver, og han oversætter endda det spanske til engelsk, med bogstaver der bevæger sig henover skærmen. Ellers er der alt fra flash-editing til rystende håndholdt kamera at spore i filmen, men han kan ikke rigtigt få noget af det til at fungere.
Det hjælper ikke meget at Jennifer Lopez har fået rollen som Puchi. Ingen tvivl om at Lopez er en bedre skuespillerinde end hun er en sangerinde, men det er efterhånden en del år siden hun medvirkede i ”U Turn” og ”Out Of Sight”, og det hun har lavet i mellem tiden, er næppe værd at nævne. Lopez forsøger med en skarp attitude at vække sin karakter til live, men hendes forsøg falder pladask til jorden, ikke mindst på grund af instruktørens manglende egenskaber, men også på grund af Lopez’ kompetenceområde, der ikke rummer levende og sprælske karakterer. Den anden hovedrolle går til Lopez’ mand Marc Anthony, og han er, imod alle odds, en endnu værre skuespiller end en sanger. Anthonys fortolkning af Hector Lavoe minder mest om karakteren Pedro fra ”Napoleon Dynamite” – bare ikke sjov. Det er en pinsel at se Anthony kæmpe som skuespiller i denne film, selvom han da har gjort det nogenlunde før.
Der er ikke meget andet at sige om ”King Of Salsa” end bliv væk! Det eneste publikum der kan få noget ud af en film som denne, er fans af musikken, og så kan man sgu ligeså godt købe noget musik i stedet.
Ekstramateriale – 1/6
Kun en trailer er der blevet plads til.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
