Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Den synes komplet endeløs, strømmen af animerede film med nuttede og sjove dyr og andre skabninger. Er Koslænget så ikke blot en i mængden, som skal forsøge at underholde småbørn og deres sagesløse forældre? Ikke helt, for der er masser af kvalitet og eftertanke i selve konceptet – og at så også udførelsen er klaret med sikker hånd, gør så absolut ikke den samlede pakke værre.
Koen Otis er bondegårdens party-freak nummer 1, og når den lokale farmer kigger bort, så er der disko i høet. Sorgløs fjoller Otis rundt med sine mange venner, mens hans pleje-far, Ben, er dyrenes leder og beskytter. Nat efter nat sidder Ben og holder vagt, således at prærieulvene ikke får stillet deres sult via gårdens dyr. Ben forsøger at tale lidt fornuft ind i knolden på sin pleje-søn, og håber den vej at få Otis til at tage lidt mere ansvar. Men det er der ikke meget held ved... En nat, hvor Otis skal afløse Bens nattevagt, får Otis alligevel overtalt Ben til at holde vagt natten ud – således at Otis kan komme til endnu en fest i laden. Det får dog alvorlige konsekvenser, for selv samme nat kommer en flok prærieulve forbi og forsøger at mæske sig i høns. Ben stiller sig som altid i mellem, men bliver dødeligt såret efter den voldsomme kamp mod de glubske udefra. Ben dør, og Otis ser alt for sent, hvor meget han har svigtet...
En ny leder efter Ben skal udpeges, og valget falder på Otis. Nu er han tvunget til at påtage sig det samme ansvar som Ben gjorde i sin tid, og det er ikke let. Specielt ikke når man dybest set er ret bange for det pres der nu hviler på hans skuldre. Tilmed flytter der en ny laber ko af hunkøn, Daisy, ind på gården, og hun skal jo også charmeres lidt. Men med lidt hjælp fra den samlede (noget “sort”brogede) flok, så lykkes begge ting til sidst. Og gode gamle vise ord, bliver behørigt efterlevet.
Steve Oedekerk har skabt en ret eftertænksom og anderledes vedkommende film, som via sin streg og levende figurgalleri, ligner en idé inspireret af den klassiske tegneserie om grisen Orson og alle hans venner på bondegården. Her er det så bare en ko, som styrer løjerne, om end han har mange venner i form af et æsel, en mus, en hund, en gris og en flok kyllinger... Der er masser af varme og gode grin at gøre godt med, da den formår at tilegne sig en herlig stribe voksen-satiriske grin og klassiske country-anledninger fra Tom Petty og Rednex – og ikke at forglemme en memorabel performance fra den fede rotte Biggy Cheese på Shaggys Mr. Boombastic!
Der er samlet en lille finurlig stribe af skuespillere til at klare dyrenes stemmer. Hovedrollen som Otis leveres af Kevin James (bedst kendt som Doug fra Kongen af Queens), mens hans kommende bedre halvdel, koen Daisy, kommer til udtryk gennem Courtney Cox (tv-serien Venner). Som Otis kloge pleje-far Ben, høres den dunkle stemme fra Sam Elliott (The Big Lebowski, Tombstone og senest Ghost Rider – og så skal det vel også lige med at han til jul er at finde i den længe ventede Det Gyldne Kompas). Normalt plejer han at sige: I'm Too Old For This Shit, men Danny Glover (Dødbringende Våben, Maderlay, Shooter) kan stadig overbevise Gud og hvermand om at hans balance-karakteristiske stemme er et fund. Øvrige stemmer leveres af Andie Macdowell (En Ny Dag Truer, Short Cuts, Fire Brylluper Og En Begravelse), David Koechner (Snakes On A Plane, Thank You For Smoking) og Wanda Sykes (My Super Ex-Girlfriend, Clerks II, Evan Almighty).
Som sædvanligt er der en god stribe guf at finde som bonus materiale, hvilket fuldender en herlig oplevelse, som fortjener sin ophøjede plads i en genre man fristes til ellers at have bortdømt for mangelfulde idéer efterhånden.
Det skal også lige nævnes at, hvis du ikke kan få nok af Koslænget – eller Barnyard som den egentlig hedder – så er der en tv-serie/spin-off på vej. Så kan du ved selvsyn se flere løjer fra gården, hvor intet er som man skulle tro.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
