Hvem snørede Nick Dunne?
I forbindelse med sin femte bryllupsdag melder Nick Dunne (Ben Affleck) sin smukke kone Amy (Rosamund Pike) savnet. Som følge af pres fra politiet og en voksende mediestorm begynder hans fortælling om et lykkeligt ægteskab at falde fra hinanden. Hans løgne, bedrag og mærkelige opførsel får alle til at tænke: ”Dræbte Nick Dunne sin kone?”. Men sandheden er endnu mere fordækt!
Kvinden der forsvandt lyder unægtelig som titlen på en klassisk Hitchcock-thriller, og plottet minder ligeledes om noget, som "the Master of Suspense" kunne have disket op med. Uden at røbe alt for meget indeholder filmen både mordmysteriet og hitchcockske temaer som forræderi, dobbeltgængere og hemmeligheder, den forkerte mand og det perfekte mord, samt skyld, loyalitet, mistanke og fantasi vs. virkelighed.
Rosamund Pikes Amy spiller den klassiske ingenue, som opfører sig som uskyldigheden selv, lige indtil det femme fataliske slår ned over hende og kaster en mørk skygge over filmen. Kvinden der forsvandt handler om verisimilitude; hvad er sandt? Og hvad der så ligner en sandhed, bliver der hele tiden sat tvivl ved. Det hele hjælpes i gang af Afflecks frapperende opførsel filmen igennem. Alting virker off med Affleck fra begyndelsen: hvorfor opfører han sig som han gør? Hvorfor viser han ingen følelser, når hans kone er forsvundet? Det virker forkert, og derfor er han skyldig. I hvert fald i mediebilledet og deraf ifølge alle de mennesker, som kan følge med i sagen hjemme i deres sofaer! For medierne af dem som er hurtigst til at dømme folk på forhånd. Men når det hele akkumuleres sammen bliver fakta i virkeligheden overraskende.
En af nutidens største filmiske virtuoser
En af de, efter min mening, skarpeste og mest innovative instruktører de sidste 20 år, er David Fincher. Hvor hans mesterlige film Se7en (1995) og Fight Club (1999) var deciderede skelsættende for deres visuelle stil og historiefortælling, var The Game (1997), Zodiac (2007), The Social Network (2010) og Girl with the Dragon Tattoo (2011) alle velkonstruerede håndværk, underholdende og intelligente.
Fincher selv afskyr sin debutfilm Alien 3 (1992), som han blev kastet hovedkulds ud i og ifølge ham selv ikke fik den fornødne tillid, budget eller indflydelse på at lave. Derimod er hans to middelmådige film Panic Room (2002) og Benjamin Buttons forunderlige liv (2008) tydeligere cinéma du look og langt mere teknisk eksperimenterende end god historiefortælling, som han er så kendt for.
Kvinden der forsvandt bygger på 2012-romanforlægget ”Gone Girl” skrevet af Gillian Flynn. Det er langt fra første gang, at Fincher filmatiserer et litteraturforlæg; Fight Club kom fra en roman af Chuck Palahniuk, Benjamin Buttons forunderlige liv fra en novelle af F. Scott Fitzgerald og Girl with the Dragon Tattoo fra den svenske forfatter, Stieg Larsson. Hvad der sandsynligvis har tiltrukket Fincher er den flerstrengede og ikke lineære fortællerstil, samt de mørke temaer som den igangværende økonomiske krise, som romanen kaster en tung skygge over.
En moderne Hitchcock
At Kvinden der forsvandt ikke er blandt de 8 bedste film oscarnomineringer i år, er for mig et mysterium. Det er en af de bedste filmoplevelser, jeg har haft fra det forgangene år og for mig at se, er Kvinden der forsvandt langt mere velkonstrueret, intensiv og spændende end de fleste andre film. Fincher bliver ved med at udfordre og udvikle sin filmiske stil, og Kvinden der forsvandt er absolut ingen undtagelse.
Filmen er en moderne Hitchcock instrueret af nutidens største filmiske virtuoser og placerer sig blandt de øverste på Finchers filmiske oeuvre. Der er spænding, mystik, humor og krimi kogt sammen med den ikke-lineære fortællerstil, giver en af de mest forfriskende amerikanske film i længere tid.
Ekstramateriale:
Commentary af David Fincher
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount