Skriv en kommentar
Greta Gerwig er i filmverden kendt for at være lidt at en dronning inden for indiefilm. Hun har medvirket i talrige smalle produktioner, herunder den glimrende "20th Century Women", og hun har, trods sin unge alder, fået opbygget sig et imponerende resumé som skuespillerinde. Men at hun som 34-årig, uprøvet og debuterende instruktør, har lavet en af årets største Oscar-favoritter, er nu alligevel en tand ekstra imponerende. "Lady Bird" blev nomineret til 5 statuetter, bl.a. bedste kvindelige hovedrolle, bedste kvindelige birolle og bedste instruktør, men vandt desværre ikke nogen. Men det tegner for en særdeles lovende karriere for Gerwig, når hun kan slå sit navn fast som instruktør med så imponerende pondus.
(Næsten) Voksen
I "Lady Bird", der foregår i 2002, følger vi Christine, der går på en kristen High School i Sacramento. Hun har dog yderst travlt med at blive voksen og drømmer om at komme ind på et College i New York. Christine's, eller "Lady Bird" som hun forlanger at blive kaldt, far er netop blevet arbejdsløs og hendes mor hakker konstant på Lady Bird's attitude, da moren føler, at intet er godt nok for Lady Bird. Den sidste tid i High School, bliver en dannende tid for Lady Bird, der både bliver udsat for voksenlivets mange regler og lærer at ens valg har konsekvenser.
Dybt personligt værk
Man fornemmer straks at "Lady Bird" er et dybt personligt værk af Gerwig. Hun har også selv skrevet den, og er selv vokset op i Sacramento. Selvom det ikke er nogen selvbiografi, og personerne er opdigtet, giver det en smertelig intimitet, da man fornemmer hendes tilstedeværelse under hele filmen. Mon hun har skrevet små fragmenter af sig selv ind i alle disse fantastiske karakterer? Karakteren Lady Bird er i hvert fald en sjov størrelse. På den ene side manipulerer hun med sin stakkels fars følelser for at få et legat til sin collegeansøgning, og på den anden side støtter hun sin ven og ekskæreste, der har vældigt svært ved at springe ud af skabet. Hun fremstår troværdigt som en teenagepige, der forsøger at være lige dele egocentrisk og empatisk. Og det er ikke mindst takket være Saoirse Ronan's karismatiske præstation.
Laurie Metcalf stjæler filmen
Det er dog Laurie Metcalf, som er aldeles fremragende i rollen som den stærke og stædige mor, der både kæmper for at holde sig selv og sin familie oven vande. Hun har sine egne dæmoner at kæmpe med, ligesom hun skal forsøge at hjælpe sin depressionsramte mand og samtidig undgå at miste sit eget arbejde. Metcalf leverer specielt hen imod filmens slutning en ren tour de force, da hun perfekt illustrerer igennem en scene (du er ikke i tvivl, hvilken en jeg taler om, hvis du har set filmen), hvor stærkt et mor/datter forhold kan være - også når det ikke er gnidningsfrit.
Glimrende toneskift, lidt skuffende slutning
Gerwig skifter perfekt i filmens mangeartede toner, hvad end det er humor, drama eller svimlende romance, der er i fokus. Filmen tæller i øvrigt to af Hollywoods stærkeste talenter, Lucas Hedges (Manchester by the Sea) og Timothée Chalamet (Call Me By Your Name), og også her formår de at sætte mindeværdige aftryk på filmen med deres tilstedeværelse. Tracy Letts, der spiller Lady Birds far, er ligeledes en stor gevinst for filmen. Dog rammer filmen ikke topkarakter, da den åbne slutning bliver for utilfredsstillende efter min smag. Den bliver en anelse irriterende, og jeg savnede personligt en ordentlig konklusion for Lady Bird og hendes forhold til sin mor.
Det er dog en mindre detalje i det store billede, da filmen er så gedigent lavet i alle sine andre facetter. Jeg letter på hatten for Gerwig og glæder mig allerede til hendes næste projekt.
